Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Kære Mona og Torsten – nu er det op til jer at banke Kollerup på plads i debatten om negative renter

Berlingskes erhvervsredaktør skriver et åbent brev til medlemmerne af Folketingets erhvervsudvalg i debatten om de negative renter. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil kun tale med pressen 17 minutter ad gangen, og så må Folketinget i stedet insistere på at få udtømmende informationer fra bankernes ministerium i stedet. Berlingske har nogle ideer til, hvad ministeren skal forklare.

Berlingskes erhvervsredaktør har en stribe spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup. Spørgsmål, som det ikke er lykkedes for Berlingske eller andre medier at få hans svar på. Men måske kan Erhvervsudvalget få svarene? Arkiv Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Mona Juul og Torsten Schack

Tilgiv mig, at jeg skriver til jer. Jeg kunne også have skrevet til alle de andre medlemmer af Folketingets erhvervsudvalg, fordi I snart har erhvervsminister Simon Kollerup (S) i samråd i debatten om negative renter. Men nu skriver jeg altså til jer.

Problemet er, at vi på Berlingske og nogle af vores kolleger i pressen ikke rigtig kan få erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at stille op i mere end 17 minutter ad gangen for at svare på spørgsmål om hans kritik af bankerne for at sende Nationalbankens negative renter videre til deres bankkunder.

Det er lidt pinligt, for vi skal jo egentlig være den fjerde statsmagt, men først var Simon Kollerup umulig at få fat på i næsten fem uger, og bagefter havde han, da vi talte med ham, så travlt med at gå til gruppemøde, at vi simpelthen ikke fik udtømmende svar på vores spørgsmål, ligesom hans svar rejste nye spørgsmål.

Jeg håber derfor, at I og de øvrige medlemmer af Folketingets erhvervsudvalg vil forsøge at få uddybende svar på nogle af de spørgsmål, vi ikke kan få svar på. Det rigtig smarte ved, at I stiller spørgsmålene frem for os, er desuden den gode regel om, at ministre skal tale sandt over for Folketinget.

1. Kollerup vender bankernes forsvar for negative renter til et angreb. Er det i orden?

Erhvervsministeren er rejsende i historien om, at ansvaret for de negative renter ligger hos de private banker. Det er interessant, at ministeren i de fem uger, som han har brugt på at formulere svaret på kritikken af hans Facebook-opslag, nu vender bankernes langsomme indfasning af de negative renter over for kunderne til et angreb på bankerne.

»Jeg synes, at bankerne og deres forening går galt i byen med den argumentation, de forsøger, hvor de siger, at det er Nationalbankens skyld, at de opkræver negative renter hos deres kunder. Prøv bare at spole tiden tilbage til perioden mellem 2012 og 2019. Der var også negative renter i Nationalbanken, men der pålagde man ikke privatkunderne negative renter,« siger Simon Kollerup til Berlingske.

Bankerne og deres ansatte må være skuffede over deres minister. I hvert fald anfægter bankernes adfærd siden 2012 ministerens egne påstande om bankernes grådighed Og hvad er lærdommen? Skulle bankerne have indført negative renter tilbage i 2012 for at forebygge en ministers rasende kritik på et senere tidspunkt?

Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervsredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Kollerup vil nok igen tale udenom og gentage sine angreb. Derfor må Kollerup forholdes noget konkret:

Ministeren må redegøre for, hvordan han ser på Nationalbankens justering af de pengepolitiske værktøjer 11. marts. Nationalbanken skrev 11. marts om sin beslutning: »Ændringen af foliorenten betyder, at banksektorens indestående i Nationalbanken ikke længere friholdes delvist for negative renter.«

Det enkle spørgsmål til ministeren må være, om bankerne i lyset af beslutningen 11. marts ikke blot traf de beslutninger, de var nødt til, hvis de ikke skulle miste yderligere indtjening ved at friholde kunderne fra negative renter? Ministeren må afkræves et konkret svar.

2. Ministeren taler pludselig om, at bankerne har nogle alternativer til negative renter. Hvad er det helt præcis, og præcis hvilke banker kan benytte sig af de alternativer?

Simon Kollerup siger nu, at bankerne har alternativer til negative renter. Han bruger fine ord som fundingstruktur. I sin enkleste form er det at drive bank at forvandle kundernes indlån til udlån – og at tjene på renteforskellen.

Til Berlingske siger Kollerup, at man kan bruge kundernes indlån – hvor der betales negativ rente – til at indfri lang og dyr gæld. Kollerup leverer et lidt indviklet ræsonnement. Man kan forstå Kollerups udtalelse på to måder:

Selvom han ikke siger det direkte, kan Kollerups udtalelse dels forstås som en opfordring til, at bankerne aktivt beder kunderne om at bruge deres bankindskud til at nedbringe gæld. På den måde kan bankkunderne slippe for at betale negative renter for bankindskud, og de mindsker tilmed deres gæld. Men Kollerup tager selvfølgelig fejl, når han udtaler sig som om, at det er noget, bankerne bestemmer. Det er kundernes – ikke bankernes – beslutning at bruge indskuddene i bankerne til at afdrage eventuel gæld. Kunderne kan – med rette – ønske at have adgang til penge uden at skulle låne.

Den anden fortolkning er, at Simon Kollerup mener, at bankerne kan bruge indlånene som en del af deres egen finansiering og så bruge indlånsoverskuddet til at nedbringe bankernes gæld. Det kan de selvfølgelig ikke, og banker med indlånsoverskud har selvsagt ikke behov for ekstra funding. Den fortolkning er i kategorien sludder og vrøvl. Kundernes indlån er nærmest en helligdom, fordi kunderne skal kunne hæve deres penge med kort varsel. Derfor er der snævre grænser for, hvor kreativt bankerne kan bruge kundernes indlån.

Ministeren må svare på, hvad han egentlig mener, når han taler om, at bankerne har »alternative placeringsmuligheder«. Han må også kunne dokumentere, at kunder eller banker med store indlån også har dyr gæld at nedbringe, hvis det er det, han mener. Ministeren skal gås på klingen.

Det er i øvrigt ikke engang sikkert, at det er i kundernes interesse at nedbringe indlån for at tilbagebetale lån. Analyser fra Nationalbanken viser, at renten på udlån er faldet mere end renten på indlån – altså en faldende rentemarginal. Netop den faldende rentemarginal peger desuden på, at bankernes indtjening strukturelt er under pres, selvom ministeren gerne fremhæver sektorens indtjening.

3. Er Kollerup klar til at regulere Nationalbanken som en almindelig bank?

Simon Kollerup har bebudet et indgreb mod bankerne, hvis de eksempelvis på ryggen af en ny rentenedsættelse fra Nationalbanken sænker grænsen for negative renter til under 100.000 kroner. Imidlertid viser Berlingskes journalistik, at der ikke er et flertal for at regulære grænserne for negative renter politisk, men at et flertal i Folketinget mener, at bankerne selv må sætte deres renter.

Imidlertid kan Dansk Folkeparti tilsyneladende støtte Ældre Sagens og Enhedslistens forslag om at åbne for, at danske bankkunder kan skyde penge ind på en nulrentekonto i Nationalbanken. SF kalder forslaget en spændende idé. Ministeren er også »åben over for alle gode forslag«.

Derfor kan man lige så godt nu bede ministeren svar på, om han er klar til at overdrage ansvaret for tilsynet med Nationalbanken fra ham selv til Finanstilsynet? Om han vil sikre, at der er samme krav til hvidvaskkontrol og compliance i forhold til Nationalbanken som i de private banker? Om han vil sikre, at Nationalbanken konkurrerer med de private banker på lige vilkår? Og naturligvis til sidst: Om det vil være skatteyderne, som skal betale regningen for at friholde bankkunderne for de negative renter?

Godt samråd – vi følger med fra sidelinjen.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen
Erhvervsredaktør