Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Kære 100 talenter – sådan går I over i historien

Da P.S. Krøyer i 1903 fik til opgave at male det monumentale værk »Industriens Mænd«, stod Danmark på kanten af et nyt århundrede. Et århundrede, der skulle blive teknologiens og ideernes epoke, og som forvandlede landet fra bondesamfund til industrination.

40 magtfulde mænd på vej ind i fremtiden, som den så ud i fortiden. P.S. Krøyer malede »Industriens Mænd« fra 1903 til 1904, og værket kan ses på Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot – når det igen åbner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nationalhistorisk Museum

De 40 mænd på P.S. Krøyers billede »Industriens Mænd« var udvalgt, fordi de – sammen med deres artsfæller på søstermaleriet »Handelens mænd« – dengang repræsenterede toppen af dansk erhvervsliv. Talent 100 løfter en flig for, hvem der skal tegne Danmark i det 21. århundrede. Heldigvis er alders- og kønsfordelingen blandt de nye talenter helt anderledes end hos »Industriens Mænd«, og heldigvis favner talenterne både brune og hvide stjernefrø.

Men dette særnummers udvalgte 100 mænd og kvinder og Krøyers maleri af de 40 industrimænd har én vigtig ting tilfælles: Det private og det offentlige står side om side. For ligesom i dag var visionære industrifolk – fra Carl Jacobsen (Carlsberg) og Alexander Foss (F.L. Schmidt) til Philip Schou (Den Kongelige Porcelainsfabrik) og N.C. Monberg (Monberg & Thorsen) helt afhængige af et effektivt samspil mellem private investorer og ambitiøse politikere.

Uden en stabil energiforsyning var det svært at udvikle et moderne bryggeri som Carlsberg. Uden store havneanlæg ville cementproduktion i Aalborg næppe være mulig, og uden dygtige smede eller højt uddannede kemikere havde vi aldrig fået virksomheder som B & W eller Novo.

Derfor står undervisere, byplanlæggere, elværksbestyrere og kommunalpolitikere side om side med industrifyrsterne på Krøyers maleri. Og hvis vi dykker lidt længere ned i personerne på billedet, afsløres et andet interessant aspekt: Alle var de vævet ind i hinanden på kryds og tværs. De studerede sammen, de arbejdede sammen, de havde fælles fritidsinteresser, og de hjalp og rådgav hinanden gennem bestyrelsesarbejde og i uformelle netværk.

For nok var industriens mænd individualister – men de var også holdspillere, når det gjaldt det fælles mål: at spille Danmark større. Under de ensartede høje hatte på billedet, der er malet på Østre Elværk i København, gemmer sig også mænd med overraskende mange forskellige facetter: Deres cv’er er et festligt sammensurium af faglige kvalifikationer, brogede erfaringer og sjove fritidsinteresser. Det vidner om nysgerrige og stærkt passionerede mennesker, der – ud over at drive succesfulde virksomheder – også gerne tog en tørn i Borgerrepræsentationen, i museumsbestyrelsen eller som censor på deres gamle skoler.

Kort sagt: samfundssind.

Se bare en person som kemikeren Alfred Bentzon, der står nummer ni fra højre i billedet: uddannet farmaceut og siden direktør for Bentzons medicinalfabrikker sammen med sin bror. Han sad også i bestyrelsen for Den Kongelige Porcelainsfabrik, NKT, De Forenede Bryggerier, Svitzer og mange andre. Men han fik også tid til at være medlem af Folketinget. Og ved siden af alt dette tog han tegneundervisning hos P.S. Krøyer og udstillede på Charlottenborg!

En anden mangefacetteret industrimand, er G.A. Hagemann – initiativtageren til Krøyers maleri og nummer to fra venstre – stående oppe på den store kedel. Hagemann var ingeniør og vel det, man i dag kalder en succesfuld iværksætter: Han grundlagde sin formue ved at etablere virksomheder, der forarbejdede grundstoffet brom, og hele sit voksne liv drev han Øresunds Kemiske Fabrikker.

Men sideløbende med direktørtjansen var han chefkemiker på De Danske Sukkerfabrikker og havde sukkerplantager på Sankt Croix. Selvom han var en særdeles succesfuld forretningsmand, besluttede han sig i 1902 for at blive rektor for sin gamle skole – Polyteknisk Læreanstalt. Her sad han i ti år – af ren og skær interesse og borgerpligt.

Han var medstifter af Tuborg, bestyrelsesmedlem i Faxe Kalkbrud og formand for B & Ws bestyrelse. Og så tog han sig også tid til at stifte Dansk Ingeniørforening, være medlem af Sundhedskommissionen og sidde 20 år i Københavns Borgerrepræsentation. Nå ja, når han ikke var formand for Finseninstituttet, der forskede i tuberkulosebekæmpelse, eller kunstsamler og mæcen. Det sidste kan studerende på Hagemanns Kollegium glæde sig over i dag.

Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart

»Fremtidens ledere skal bestemt ikke efterligne mændene på Krøyers billede. De skal sætte deres egen kurs. Men de går nok kun over i historien, hvis de deler industrimændenes forståelse af, at samfundsudviklingen også er deres ansvar.«


Pointen er, at talent er én ting, samfundsansvar en anden. »Industriens Mænd« er ikke bare et fantastisk billede, men også et billede på en tid, hvor ambitionen om at udvikle hele landet prægede en generation af talenter. Deres mål var simpelthen større end blot at tjene penge til aktionærerne. Og dét – samfundssindet, borgerdyden og ønsket om at gøre mere end bare karriere – er grunden til, at industriens mænd er gået over i historien.

Fremtidens ledere skal bestemt ikke efterligne mændene på Krøyers billede. De skal sætte deres egen kurs. Men de går nok kun over i historien, hvis de deler industrimændenes forståelse af, at samfundsudviklingen også er deres ansvar.

Her kan du lytte til podcasten om Talent 100: »Talent 100 med Ane Cortzen«: