Kæmpe åreladning af vismændene – en 57 år gammel institution er i krise

Uanset om Carl-Johan Dalgaard som en dygtig og velanskrevet økonom nu overtager stafetten fra Michael Svarer, og et par dygtige nye vismænd træder til, står vismændene dybt svækkede midt i en svær tid, hvor de på grundlag af en uovervejet politisk beslutning om at flytte institutionen til Horsens skal forsøge at konkurrere med regering, klimaråd og tænketanke om at være relevante i den økonomiske debat.

Den nu forhenværende formand for De Økonomiske Råd Michael Svarer var en kendt person i offentligheden. Det samme gælder ikke for afløserne i rådet. Liselotte Sabroe

Exit overvismand Michael Svarer. Exit vismand Torben Tranæs. En skidt dag i vismændenes historie.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det en kolossal åreladning af de økonomiske vismænd, at de ved årsskiftet siger farvel til giganterne Michael Svarer og Torben Tranæs i formandskabet for den 57 år gamle institution.

Uanset om vismand og professor Carl-Johan Dalgaard fra Københavns Universitet som en velanskrevet økonom nu overtager stafetten fra Svarer, og et par dygtige nye vismænd træder til, står vismændene dybt svækkede midt i en svær tid – kald det bare en krise – hvor de efter en uovervejet politisk beslutning om at flytte vismændenes 30 mand stor sekretariat til Horsens skal forsøge at konkurrere med regeringen, Klimarådet og tænketanke som Cepos og Kraka om at være relevante i den økonomiske debat, herunder klimadebatten.

Det er få dage siden, at journalisten Frede Vestergaard i en artikel i Berlingske skrev, at udflytningen truer rådets eksistens. Den vurdering er i dag mere korrekt end i går.

Svær tid for de økonomiske vismænd

Det er kun en uge siden siden, at overvismand Michael Svarer måtte annoncere, at vismændene for første gang i institutionens levetid sløjfer en halvårsrapport på grund af udflytningen af De Økonomiske Råds sekretariat til Horsens. Der var også problemer sidste år, hvor en rapport måttte udskydes. En tabersag for vismændene ikke at kunne levere sine rapporter.

»Det store antal opsigelser kombineret med rekrutteringsmæssige udfordringer i Horsens har naturligt påvirket sekretariatets mulighed for at løfte de opgaver, som er nødvendige for formandskabets virke,« hedder det i et brev til medlemmerne af Det Økonomiske Råd, som først blev offentliggjort af Børsen i sidste uge.

Nu vender Michael Svarer tilbage til sin forskning på Aarhus Universitet, og Torben Tranæs, der er forskningsdirektør i velfærdstænketanken Vive, skal tiltræde jobbet som formand for Ydelseskommissionen.

Og nu er det i stedet Carl-Johan Dalgaard, som sammen med sekretariatets direktør John Smith skal lede genopbygningen af vismændenes organisation.

Skal udfylde meget store sko

Der er ganske vist to nye vismænd til at hjælpe til med arbejdet, nemlig professor og globaliseringsekspert Jakob Roland Munch fra København Universitet og det tidligere medlem af Pensionskommissionen professor Nabanita Datta Gupta fra Aarhus Universitet, men der er ingen tvivl om, at det store arbejde med at få styr på organisationen kommer til at ligge hos Dalgaard og Smith. Den fjerde vismand er miljøvismand Lars Gårn-Hansen, som også fortsætter. Han har rigeligt travlt med at passe Det Miljøøkonomiske Råd og klimadebatten.

Carl-Johan Dalgaard skal ligesom de to nye vismænd udfylde nogle meget store sko.

Det er, uanset hvad man i øvrigt synes om Dalgaard, usikkert, om han kan repræsentere rådet med samme styrke og autoritet som forgængerne. Det skal stå sin prøve. Hverken Jakob Roland Munch eller Nabanita Datta Gupta er særligt kendt i offentligheden, hvor både Svarer og ikke mindst Tranæs havde en stærk offentlig position, da de blev medlemmer af formandskabet i De Økonomiske Råd. Også et handicap.

Dobbelt pres på vismændene

Udflytningen af vismændenes sekretariat, regnekraften og kuglestøberne er bemærkelsesværdig i rækken af sære politiske beslutninger gennem tiderne. Det var tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, som stod bag den udskældte beslutning om udflytningen.

En saglig og velbegrundet forklaring på at flytte vismændene til Horsens er aldrig blevet leveret af Ammitzbøll-Bille. En udflytning til Aarhus eller Odense havde i det mindste kunnet forsvares ved, at der ligger stærke økonommiljøer på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, hvis institutionen ikke skulle ligge tæt på de faglige miljøer omkring striben af økonomiske tænketanke, styrelserne, ministerierne og universiteterne i hovedstaden.

Hensynet til, at vismændene overhovedet kunne fungere, fik derfor den tidligere regering til at bløde op, så et mindre antal stillinger kunne blive i København. En åben indrømmelse af, at udflytningen er et kompromis, som stækker og svækker vismændene.

Hertil kommer nu arbejdet med klima. Det er to dage siden, at regeringen fremlagde en økonomisk redegørelse, hvor klima indgår som et selvstændigt kapitel. Klimarådet, der har økonomen Peter Møllgaard fra Maastricht-universitetet, og før det CBS, som formand, skal oprustes med nye medlemmer og ekstra muskler.

De økonomiske vismænd er i en tvekamp med både Finansministeriet og Klimarådet om at være relevante i og bidrage til klimadebatten. Placeringen i Horsens er et kolossalt handicap i forhold til at rekruttere og agere. Som Børsen skrev i en leder i 2018, er udflytningen forkert, destruktiv og usaglig. Men den er – indtil videre – en kendsgerning.

Der forestår en stor genopbygningsopgave – formentlig en flytteopgave, hvis det skal lykkes.