Berlingskes Lasse Friis er en af de erhvervsjournalister, der har en eminent evne til at sætte fingeren, hvor det gør ondt. Pirke til begravede dogmer og sandheder til fornøjelse for læserne og irritation for erhvervslivet.
For få dage siden kastede han en skygge over offentliggørelsen af A.P. Møller - Mærsks rekordregnskab, som viste det største overskud, en dansk virksomhed nogensinde har fremlagt.
Aktionærerne blev de store vindere. Ikke mindre end 47 milliarder kroner blev der udbetalt i udbytte. Bundlinjen lød på hele 117,5 milliarder kroner. Før skat vel at mærke.
Men lige præcis i Mærsks tilfælde er forskellen på før eller efter skat ikke så stor, hvilket Lasse Friis mindede os om.
Gamle, støvede, næsten glemte skatteordninger betyder nemlig, at Mærsk og de øvrige danske rederier betaler en forholdsvis lav skat sammenlignet med de fleste andre danske virksomheder.
Blot 4,7 milliarder kroner blev der til skattefar i 2021. Ikke meget sammenlignet med Novo Nordisk, som betalte 14,7 milliarder kroner af et overskud på »kun« 48,7 milliarder kroner.
Det er der en forklaring på, men måske er tiden moden til at kigge skattereglerne efter i sømmene.
Bæredygtighed er mere end regnbueflag
Mærsk bekender sig til bæredygtighed, diversitet, og hvad der ellers er oppe i tiden, herunder World Pride. Men bæredygtighed er andet og mere end regnbueflag og klima. Bæredygtighed handler også om at være underlagt holdbare og fornuftige skatteregler.
Det er kun få måneder siden, at verden i regi af OECD blev enig om en ny global skatteaftale, som lægger en bund under selskabsskatten på 15 procent. Som følge af aftalen kigger vi ind i en verden, hvor en større del af skatteprovenuet fordeles mellem statskasserne end i fortiden.
Det er præcis anledningen til at gennemse og revidere bedagede skatteregler.
Og husk, at Mærsk er en helt anden virksomhed i dag end for 20-30 år siden, da skattereglerne blev indført for at beskytte rederierne mod ublu konkurrence fra udlandet og undgå udflagning af dansk skibsfart.
Mærsk har været igennem en enorm transformation fra et gammeldags klimabelastende containerrederi til en moderne og grøn transportvirksomhed med en stor del af forretningen på landjorden. Koncernen er i dag også en højt digitaliseret logistikvirksomhed, som transporterer varer helt frem til forbrugerne.
Dansk selskabsskat på 22 procent
Danmark har fastlagt selskabsskatten til 22 procent og ligger dermed i midten i internationale sammenligninger. Simpel hovedregning afslører, at Mærsks skattebetaling ligger langt under. Hvis det skal være sådan, skal vi sikre os, at begrundelserne for den lave skat er lige så gode i dag, som da reglerne blev indført.
Mærsk er selv meget bevidst om at være dansk. Derfor har en af Danmarks mest internationale virksomheder stadig sit hovedkvarter på Esplanaden. Det giver en masse job i København, og Mærsk-familiens fonde er en af landets store mæcener.
Søren Skou, topchefen i Mærsk, har selv talt om virksomhedens samfundsansvar. Netop derfor må Mærsk og regeringen løbende tale frit om skatten, og hvordan vi sikrer, at Mærsk har konkurrencedygtige skatteforhold, men også om, hvornår der brug for at se skattereglerne efter i sømmene.
I dag gælder den såkaldte tonnageskat, som blev indført i 2002 for at hindre udflagning af danske skibe. Tonnageskatten er en slags afgift pr. skib, som ikke påvirkes af rederiernes overskud. Herudover gælder den såkaldte DIS-ordning, som giver skattefrihed for ansatte på skibe, som er endnu ældre og stammer fra 1988.
Friis' borende spørgsmål
Berlingskes Lasse Friis har selvfølgelig stillet Mærsk en række borende spørgsmål om koncernens lave skattebetaling. Men Mærsks skattechef, Mette Mellemgaard Jakobsen, nøjes med at understrege, at eventuelle ændringer skal ske internationalt.
»Det er vigtigt, at eventuelle skattediskussioner foregår på globalt niveau, så vi fortsat sikrer konkurrencekraft for rederier, der er baseret i Danmark,« skriver Mette Mellemgaard Jakobsen i en mail.
Sandt nok. Men nogen skal jo starte diskussionen, og hvem er nærmere til det andre end formanden for verdens næststørste containerrederi, som har tyngden til at rejse spørgsmål om skat i den konservative internationale søfartsorganisation IMO.
Bolden ligger hos Uggla
Bolden ligger hos den nye bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk, Robert Mærsk Uggla, som repræsenterer femte generation i Mærsk-klanen. Han må være manden med modet til at tage fat i en besværlig og måske dyr skattediskussion.
Han kan passende invitere sig selv på en kop kaffe hos en anden ny mand i jobbet, nemlig skatteminister Jeppe Bruus (S). Ministerens ældre kollega erhvervsordfører Orla Hav (S) har godt nok afvist at pille ved tonnageskatten, men mon ikke det vil være et hak i bæltet for den nye skatteminister at tage godt imod en mand, der er åben for at betale mere i skat?
Birgitte Erhardtsen er journalist og kommentator på Berlingske Business
