Jeppe Christiansen kigger anklagende på Berlingske – han burde kigge sig i spejlet

I stedet for at skælde ud på Berlingske burde Jeppe Christiansen stille op til interview og forklare, hvorfor han trækker sig fra bestyrelsen i det stormombruste kroatiske selskab Bellabeat.

Erhvervsmanden Jeppe Christiansen (i midten) har været en central del af selskabet Bellabeat. Nu trækker han sig pludselig fra bestyrelsen i en sky af anklager mod Berlingske. Det er pinligt. PR-foto

Den danske erhvervsmand Jeppe Christiansen har et imponerende cv.

Han er mangeårig direktør for kapitalforvalteren Maj Invest, han er formand for bestyrelsen i Haldor Topsøe samt medlem af bestyrelsen i LEGO-pengetanken Kirkbi og Novo Holdings, og han er en aktiv samfundsdebattør med kommentarer i blandt andet Børsen og Berlingske.