Jeff Bezos har gjort det amerikanske demokrati en tjeneste – det sidste, USA har brug for, er en tvekamp mod Elon Musk

Det sidste, det amerikanske demokrati havde brug for, var en valgkamp mellem verdens rigeste og verdens tredjerigeste mand. Den har Jeff Bezos demonteret. USA får brug for The Washington Post, uanset om Harris eller Trump vinder.

Jeff Bezos (tv.) har undgået, at den amerikanske valgkamp udviklede sig til en tvekamp mellem bare Harris og Trump, men også mellem to af verdens rigeste mænd, nemlig Musk og Bezos. Mandel Ngan Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

Måske vil vi en dag sige, at milliardæren Jeff Bezos var en af de få, som bevarede fornuften og overblikket i en af de tætteste og mest dramatiske valgkampe i amerikansk historie.

Raseri er ellers mest det, som verdens tredjerigeste mand og ejeren af en af verdens mest respekterede aviser, The Washington Post, møder efter at have instrueret sin avis om hverken at erklære sin støtte til vicepræsident Kamala Harris eller Donald Trump på lederplads.