Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Ja, det er synd for os allesammen – men nedskalering og underskudstænkning forlænger de dårlige tider

Inden vi luller os ind i forestillingen om, hvor synd det er for os allesammen, så er faren i coronakrisetider, at det er nemt og legitimt at skære ned.

Nedlukninger og nedskæringer har præget Danmark siden foråret. Men besparelser er ikke nødvendigvis vejen frem. Her gælder det nærmere om at tænke kreativt, skriver erhvervskommentator Eva Zeuthen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det har været en tung uge – coronavækst, markant nedskalering af en trængt restaurationsbranche og udsigt til et efterår med meget mindre mulighed for at omgås mennesker, udvide horisonter og med et erhvervsliv og en offentlig sektor, der håbede på, at vi skulle tilbage til noget mere normalt.

Det bliver nok ikke normalt igen.

Vi venter på en vaccine, regeringen vil nok gerne sætte en fortsat meget tydelig dagsorden, og der er vel grænser for statslig og skatteborgerfinansiering af helt ændrede vilkår for at drive virksomhed. Derfor kræver coronakrisen fortsat mental og fysisk omstilling af individer og af virksomheder og organisationer.

Coronakrisen er teoretisk en brændende platform. Et velkendt og gennemtærsket begreb inden for strategi. Det betyder kort og godt, at virksomheden står på en platform, og at platformen brænder. Det gør den, fordi kunderne er væk, omverdenen har ændret sig, politikerne har stillet nye krav, medarbejderne er utilfredse – alle mulige årsager til at indikere, at ledelsen har en unik mulighed for at gøre noget helt anderledes, end den er vant til.

Man kan simpelthen ikke holde fast i det gamle, så brænder man op sammen med sin platform. Det brændende gælder i særdeleshed for luftfartsindustrien, turismen, offentlig transport og restaurationerne, men det gælder også for omsorgsleverandører – sygehuse, plejehjem, lægepraksis mm. Og der er ingen tvivl om, at ledelserne her det seneste halve år har haft travlt med omstilling, nedskæring, tilpasning og lukning.

Respekt for det og i særdeleshed for alle dem, der selv har måttet sætte liv og lemmer på spil.

Billedet er, at de store virksomheder har passet rigtigt godt på deres medarbejdere, at staten har været fokuseret på at støtte bevarelsen af arbejdspladser – vi er flere, der nu kan håndtegnet for »lønmodtager« på tegnsprog.

Men det er også tydeligt, at det primært er de små agile virksomheder, der har kunnet ændre på deres leverancer og rette dem mod nye kundebehov i form af for eksempel takeaway, udendørsaktivitet, nye typer leverancer mm. De større virksomheder har været gode til at gøre mere af det samme – sælge mere maling, levere flere dagligvarer – kort sagt følge med en øget efterspørgsel.

Men. Der er et men. Inden vi luller os ind i forestillingen om, hvor synd det er for os allesammen, så er faren, at det nu er nemt og legitimt at skære ned. Og bare bruge den brændende platform til legitimering af nedskalering og underskudstænkning. Og ikke bruge den til at tænke i nye leverancetyper og kunder og oplevelser.

Som for eksempel det luftfartsselskab, der ud af København har benyttet anledningen til at skære i al forplejning, men hvor passagerer kan se personalet trække gardinet for og tage sig en dejlig sandwich. Mystisk nok kan andre luftfartsselskaber sagtens fortsætte med god service. Det er altså ikke corona, det er ikke sikkerhed, det er bare dårlig og markedsfjendsk ledelse.

Og det gælder også den manglende borgerorientering i den offentlige sektor; de forvirrede og svage plejehjemsbeboere, som ikke måtte besøges, og hvor det åbenbart var ganske umuligt for ledelsen at tænke kreativt i teambesøg, gåture udendørs eller andet, før det nærmest var for sent.

Vi skal være i dette trælse coronaland længe. Lær af de små. Tænk kreativt og brug ikke corona som en alt for god undskyldning.