Gældende lovgivning om intellektuel ejendomsret (IP) er et tveægget sværd.
På den ene side gør den det muligt for skabere at høste værdien af innovationer uden at blive efterlignet. På den anden side kan IP-love være begrænsende for innovation, når de ikke tager højde for den fulde kontekst.
Da USAs handelsrepræsentant Katherine Tai annoncerede Biden-regeringens opbakning til at ophæve IP-beskyttelsen på covid-19-vacciner, var det på den præmis. Ingen kontekst kunne være mere åbenlys end århundredets største sundhedskrise. Selvom Bidens beslutning vakte fordømmelse, var pointen klar: På et tidspunkt, hvor vi havde brug for at få så mange vacciner som muligt ud i verden, var IP-love og medfølgende prissætning en forhindring.
Den digitale tidsalder har introduceret en ny innovationsæra. Vi har set fremkomsten af teknologier, tjenester og produkter, der har revolutioneret den måde, vi lever og arbejder på. Fra sociale mediers og søgemaskiners dominans til kunstig intelligens er den verden, vi lever i, meget anderledes end den, vi kendte for bare få år siden. Men mens nye teknologier fortsætter med at udvikle sig, og designprocesser driver vækst, er IP-lovgivningen stagneret.
Fri software
Den amerikanske softwareprogrammør Richard Stallman forudså de udfordringer, vi står over for i dag, da han lancerede GNU-projektet og grundlagde Free Software Foundation i 1985.
Man må ikke mikse og sample fra beskyttede opfindelser. Så Fri software-bevægelsen forsøgte at give frihed til at modificere og dele software som en vej til at accelerere innovation. I dag er open source-modeller standard for at lette deling af ideer og ressourcer, hvilket giver mulighed for udvikling af nye og forbedrede produkter.
Men lovene må integrere det innovationspotentiale, forstå flere stakeholders og tage højde for, at noget beskyttelse er til for at hindre konkurrerende innovation og udbredelse, at øget konkurrence kan fremme innovation, og at IP-beskyttelse ikke altid er kosteffektiv.
Ellers omgås IP-lovgivningen, og work arounds opstår for at bedrive innovation. Creative Commons-licenser giver for eksempel skabere mulighed for at gøre deres arbejde tilgængeligt for offentligheden, mens de bevarer en vis kontrol over, hvordan materialet bruges. Disse initiativer afspejler dybest set forsøg på at omgå IP-loves begrænsninger på lovlig vis, og de tydeliggør et behov for innovation inden for lovgivningen selv.
Sæt ideerne fri
Fastfrysning af idéstrømme og krydsbestøvning er også en konsekvens af den nuværende lovgivning. Gode ideer bør i flere tilfælde sættes fri. Udfordringen er at identificere de tilfælde og regulere anderledes derefter.
Vi står over for lignende udfordringer med IP-love på andre områder. Spørgsmålet om kunstig intelligens' rettigheder til IP – ja, enhver form for intelligens – viser, at IP-lovgivning halter bagefter. Også hvordan man driver innovation på tværs af forskellige kulturer er en udfordring. Vi har brug for nye ejerskabsmodeller, der udnytter en given kontekst til at maksimere innovation.
Et eksempel er Afrikas designlandskab. Historisk set har intellektuel ejendomsret og innovation ofte været en følge af indfødt, kollektiv viden. Det tætteste, man kommer på det i Vesten, er måske »Beskyttet Oprindelsesbetegnelse«, men den beskytter indfødte navne, ikke teknologi mod at blive kopieret.
IP-love i dag er dårligt egnede til at beskytte sådan »indfødt« viden, fordi de normalt er baseret på vestlige normer som individuelle rettigheder og kommercialisering. Det skriger til himlen, at IP-love ikke reelt er dækkende på verdens næststørste kontinent.
Det globale samfunds accelererende udvikling kræver, at vi omformulerer IP-lovgivningen, så den ansporer til innovation. Ikke kun fordi det er nøglen til langsigtet økonomisk vækst og velstand, men også fordi det er vores bedste måde at reagere på en verden i forandring.
Fokus på innovation
Der er brug for et paradigmeskift. I øjeblikket hjælper IP-love organisationer og virksomheder, der har råd til at håndhæve dem, til at afskærme sig fra konkurrence eller konkurrerende teknologier. Det kan være godt for bundlinjen, men ikke altid godt for fri konkurrence og global vækst.
Love skal revideres til at involvere flere i den kreative proces og kunne differentiere mellem forskellige kontekster.
I stedet for at anskue IP ud fra et snævert ejerskabsprisme har vi brug for IP-love, der afspejler nye behov på tværs af kulturer og teknologier og drager fordel af folkedybet.
For at komme dertil kræves der fokus på innovation fremfor rettigheder – noget så sjældent som reel politisk og juridisk innovation. Vi bør simpelthen revidere, omformulere og udvide vores begreber om, hvem der ejer hvad, hvornår og hvordan.
Jens Martin Skibsted, global partner i Manyone og forfatter