Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

I krogene jubles der over Vogelzangs exit – det er sidste chance for Karsten Dybvad

Karsten Dybvad er ikke bestået som formand for Danske Bank – slet ikke efter Vogelzangs afgang, selvom man kan glæde sig over, at Danske Bank har fundet en holdbar og renvasket topchef i Carsten Egeriis. Måske Dybvads eneste og sidste chance er at blive en anonym og tilbagetrukket formand, som var traditionen i Danske Bank, før verden gik af lave.

Bestyrelsesformand i Danske Bank Karsten Dybvad er ikke bestået i disciplinen at finde en ny og »ren« topchef, efter at hollandske Chris Vogelzang må gå efter kun 22 måneder på posten. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Rod og ledelsesballade koster tit mere end et par procent på aktiekursen. Aktiemarkedet er mandag forholdsvis mildt stemt i sin dom over, at Danske Banks topchef Chris Vogelzang opsigtsvækkende og dramatisk forlader banken efter kun 22 måneder i jobbet.

Markederne rummer en indre klogskab. Reaktionen på aktiemarkedet svarer til, hvad der formentlig allerede hviskes i krogene overalt i finanssektoren lige nu, nemlig at Vogelzangs exit bør udløse mere lettelse end uro i og uden for Danske Bank.

Det er nemt at fortabe sig i personen Vogelzang og baggrunden for hans exit. Det enkle og væsentlige spørgsmål er, om Danske Bank er bedre eller dårligere stillet med, at 44-årige Carsten Egeriis er på plads som den permanente løsning i Danske Bank.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Et forsigtigt svar er, at Danske Bank har fået en yngre og dansk topchef med dyb erfaring fra bankverdenen, som synes at være kemisk renset for eventuelt beskidte hænder fra hvidvask eller problematiske bankprodukter.

Egeriis er Danske Banks risikochef og har i hele sin karriere været risikochef. Titlen dækker over den person, som sørger for, at banken til enhver tid kan svare enhver sit og har styr på, at banken kan overleve en dyb krise. Egeriis har prøvet de dybeste kriser, nemlig at være risikochef i den britiske Barclays Bank under finanskrisen. Han kan et og andet. Han største svaghed bliver derved hans største styrke, for hans svaghed er, at han stort set ikke har mødt en kunde i sin karriere, men har siddet med fingrene dybt nede i bankmaskinen.

Finanstilsynet har nikket til Egeriis

Det er værd at bide mærke i, at bestyrelsesformand Karsten Dybvad på forhånd har sørget for, at Finanstilsynet har nikket til Egeriis. Banken har ikke brug for en gentagelse af det pinlige forløb, hvor den tidligere kronprins Jacob Aarup-Andersen fik tommelfingeren ned fra Finanstilsynet. Aarup kunne ikke blive topchef i Danske Bank og skiftede så senere til jobbet som topchef i ISS. En begmand til Danske Bank og daværende bestyrelsesformand Ole Andersen.

Ingen kan skrive historien om Egeriis nu, men han har alderen og profilen til at sidde i spidsen for Danske Bank i mange år. Det har banken brug for, også for at kunne genskabe en fødekæde af nye talenter, som kan genopbygge en sund forretning, en sund kultur og genoptage samtalen på dansk med danskerne.

En yderligere lille detalje, som understreger, at Egeriis nyder bred tillid blandt kollegerne i bankverdenen, er, at han er formand for Finans Danmark og dermed reelt bankernes stemme i den offentlige debat. Dermed når vi også frem til Chris Vogelzang.

Forestillingen om, at en hollandsk bankmand kunne være svaret på Danske Banks problemer, møder sin første udfordring, når vedkommende end ikke kan være formand for de danske banker. Det er specielt, at Danske Banks nummer to eller tre skal tage formandstjansen for bankerne og ikke topchefen, som traditionen normalt foreskriver – der har været undtagelser før.

»Projektet »Better Bank« sætter en tyk streg under bankens problemer med at etablere en samtale med det omgivende samfund på dansk.«


Kort historie om Vogelzang

Historien om Vogelzang kan skrives helt kort. Kun 22 måneder i toppen af Danske Bank er en parentes. Før ulykkerne væltede ned over banken, var det kutyme, at den ordførende direktør sad i mindst otte år – ligesom Tage Andersen, Knud Sørensen og Peter Straarup for at nævne bankens seneste kongerække.

Bestyrelsesformand Karsten Dybvads bud på en permanent løsning på problemerne i Danske Bank var fejlcastet fra starten, selvom Vogelsang beskrives som en både venlig, vittig og festlig person.

Det kunne se ud, som om ideen var at finde en ekstern topchef til den interne rengøring assisteret af en udadvendt og markant bestyrelsesformand med et fortrolighedsforhold til bankens kontrollerende ejer, Mærsk-familien og Mærsk Holding. I stedet har der været tale om et forløb med nye dårlige sager som inkassosagen, ledelsesudfordringer og dårlig kommunikation.

Projektet »Better Bank« sætter en tyk streg under bankens problemer med at etablere en samtale med det omgivende samfund på dansk. Vejen til en bedre bank var at annoncere 1.600 fyringer og så lade fyringerne ledsage af ordene, at man ikke ville savne særlig mange af dem, der havde forladt banken. Ikke særlig elegant.

Chris Vogelzangs afgang er i sig selv iblandet bitter ironi.

»I am a very clean guy,« sagde Vogelzang, da han blev ansat som topchef. Dybvad bedyrer i dag, at »vi havde gjort os utrolig stor umage« i processen med at finde Vogelzang. Den ene bank i Skandinavien og Europa, som har været mest forbundet med hvidvaskskandaler, skal se redningsmanden gå på grund af mistanke om brud på hvidvaskreglerne i Holland. Det er skidt.

Hvor efterlader Vogelzangs afgang og udnævnelsen af Egeriis bestyrelsesformanden?

Dybvad er svækket

Karsten Dybvad, som kun har været formand for Danske Bank siden december 2018, er yderligere svækket i et projekt, der allerede var nødlidende.

Vogelzang var Dybvads svar på ledelsesproblemerne i Danske Bank, og nu skal banken kun 22 måneder senere finde en ny topchef. Man kan mene alt muligt pænt om Egeriis, og man kan håbe, at Danske Bank har fundet en permanent løsning på chefposten. Det ændrer ikke ved, at udnævnelsen af Egeris er uplanlagt og kaotisk.

Egeriis og Vogelzang er ikke de eneste ledelsesproblemer, Dybvad kæmper med. Banken mister ikke kun Vogelzang, men samtidig og med samme uheldige begrundelse et bestyrelsesmedlem, nemlig Gerrit Zalm, tidligere topchef i ABN AMRO.

I forvejen trak topchefen for Finnair, Topi Manner, sig som kandidat til Danske Banks bestyrelse, fordi Finanstilsynet sendte et klart signal om, at han ikke ville blive godkendt som egnet. Tidligere i år trak erhvervsmanden Christian Sagild sig også fra bankens bestyrelse med den begrundelse, at hans muligheder for at deltage i andet bestyrelsesarbejde er indskrænket af Finanstilsynets krav til bestyrelsesmedlemmer i de store banker.

Det gav også ridser i lakken, da Dybvad, som er tidligere topchef i Dansk Industri, sidste år måtte forsvare sin lønforhøjelse på 44 procent midt i coronakrisen. Dybvad har efter alt at dømme fortjent pengene, men det er en dårlig sag for en snehvid formand.

Dybvad er ikke bestået som formand for Danske Bank – slet ikke efter Vogelzangs afgang.

Måske Dybvads eneste chance er at blive en anonym og tilbagetrukket formand, som var traditionen i Danske Bank, før verden gik af lave.