Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Hovedstadens uvillige ledige gør hårdtarbejdende københavnere til grin: Træk dem i kontanthjælp og dagpenge

Rengøringsvirksomhed søgte 450 nye ansatte, men Københavns Kommunes jobcenter fandt kun to blandt mere end 24.000 arbejdsløse. Nu må Venstres beskæftigelsesborgmester kvinde sig op og tage støtten fra ledige, der ikke gider arbejde.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V) har kendt til skandalen i sin forvaltning om rengøringsfirmaet, der søgte 450 ansatte, men måtte nøjes med to, i et par uger. Først efter Berlingskes omtale har hun bedt om en redegørelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man tror, det er løgn. Erhvervslivet skriger på arbejdskraft, hoteller og restauranter kører på nedsat kraft, og i rengøringsbranchen må ledelsen selv fatte kost og spand, fordi de ikke kan skaffe folk. Alligevel kan jobcentret i København ikke finde egnede medarbejdere til at besætte de mange ledige job.

Berlingske beskrev forleden, hvordan rengøringsfirmaet De 5 Stjerner søgte 450 nye medarbejdere hos Jobcenter København, som kæmper med (det forestiller man sig i hvert fald) at finde job til kommunens over 24.000 – skriver fire tyve tusinde – jobparate ledige. Men det lykkedes kun rengøringsfirmaet at få ansat to!

»Det' åltier arbejd nok til dem, der vil ha' arbejd«, sang Niels Hausgaard for mange år siden. Dengang var det ironisk ment, for det var ikke god tone at antyde, at ledige, eller arbejdsløse, som de blev kaldt, foretrak divaneseren fremfor job.

Beviset, der holder i byretten

Nu har De 5 Stjerner ført bevis for, at mange jobparate ledige rent faktisk ikke vil arbejde, men foretrækker kontanthjælp og dagpenge på hårdtarbejdende skatteyderes regning. Rengøringsfirmaet fik udleveret en liste over 80 personer hos Jobcenter København (vi husker her, at De 5 Stjerner skulle bruge 450), og direktør Brian Holmboe fortæller om den frugtesløse jagt på nye medarbejdere:

»Jeg vil ikke arbejde«, eller »det er ikke interessant job«, lød det ifølge direktøren fra mange af de ledige, som det lykkedes De 5 Stjerner at få fat i. De fleste undlod nemlig at tage telefonen, fortæller han.

På god journalistisk vis har Berlingske søgt at stille den ansvarlige centerchef til ansvar. Men han taler sort om »søgning af kandidater«, der »skal passe til kriterierne«, »beskæftigelsesmål« og »kompetenceprofil«, der matcher virksomheden.

Men hvad kan de så?

Men, kære centerchef, de medarbejderne, som De 5 Stjerner skal bruge, skal gøre rent, rede senge og vaske op. Denne klummeskriver forstår ikke, hvordan en »kompetenceprofil« ser ud for en person, der ikke kan udføre disse opgaver. Hvad kan den ledige, hvis den pågældende ikke kan vaske gulv?

Berlingskes næste stop er den ansvarlige borgmester i Københavns Borgerrepræsentation, Venstre-kvinden Cecilia Lonning-Skovgaard. Som borgmester for beskæftigelse, er Lonning-Skovgaard helt central i hovedstadens virksomheders kamp for at skaffe folk.

Hun kritiserer da også i skarpe vendinger indsatsen på Jobcenter København. Men hånden på hjertet, kan historien komme som nogen overraskelse for borgmesteren? Har hun slet ingen føling med sin forvaltning? Undersøger hun aldrig, hvad de egentlig går og laver?

Hundedyre jobcentre

Det er en kendt sag, at Danmarks jobcentre er dyre og ineffektive. Ifølge en opgørelse fra tænketanken CEPOS fra 2019 bruger danske kommuner sammenlagt 13,5 milliarder kroner på beskæftigelsesindsats og sagsbehandling i jobcentrene. Men langt de fleste finder nyt job via jobannoncer og netværk. Kun otte procent af nyansatte har fået job med kommunens, a-kassens eller jobcentrets mellemkomst. Det betyder, at det i gennemsnit koster 4-500.000 kroner at få en ledig i job via et jobcenter, har CEPOS regnet ud.

Ifølge Københavns Venstre-borgmester skal man »officielt« være villig til at arbejde for at få en offentlig ydelse. Uofficielt (må man forstå på Cecilie Lonning-Skovgaard) kan generende skæve arbejdstider og uinteressant jobindhold spille ind. Hmm. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening, som mildest talt er utilfreds med Københavns Kommunes performance, er kun helbredsudfordringer en legal barriere.

På Christiansborg ønsker De Konservatives beskæftigelsesordfører at gøre det »decideret ulovligt« for ledige ikke at gide tage et job. Men inden partiet sætter lovmøllen i gang på ny, bør Jobcenter København og alle andre jobcentre og a-kasser overveje at pålægge arbejdssky ledige sanktioner og fjerne kontanthjælp eller dagpenge til dem, som siger nej til job.

De er skrappe i Aabenraa og Lemvig

Der er stor forskel på, hvor ofte landets kommuner griber til sanktioner. Aabenraa, Guldborgsund, Solrød, Varde og Lemvig er de fem mest aggressive, når det gælder at gøre brug af sanktionsinstrumentet, viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. København ligger i den midterste tredjedel af feltet, mens Hvidovre, Høje-Taastrup og Frederikssund hører til de kommuner, som sjældnest tager sanktioner i brug overfor ledige.

Sagen om De 5 Stjerner er intet mindre end en fuldvoksen skandale, som er til stor skade for hovedstadsområdets erhvervsliv og for skatteborgerne, som nok kunne finde noget mere interessant at bruge deres penge på end at sikre ledige forlænget ophold i sofaen.

Politikerne hykler, når de fingerer overraskelse over, hvor sløjt det står til i jobcentrene. Sammen med »forstående« socialrådgivere og centerchefer har de alt for længe tøvet med at slibe det eneste effektive værktøj i skuffen, nemlig at ramme uvillige ledige på pengepungen.

Jobcentrene skal inddrage støtten til kontanthjælpmodtagere og indberette dagpengemodtagere til a-kassen, som skal sanktionere deres arbejdsuvillige medlem.