Herreklubber trækker kontra i kampen for flere kvindelige topchefer – men vi kan jo ikke forbyde dem

Danmark halter pinligt efter de øvrige nordiske lande, når det gælder antallet af kvindelige erhvervsledere. Toperhvervskvinden Lone Fønss Schrøder leverer oplagte løsninger, men lukkede mandeklubber er et problem.

Toperhvervskvinden Lone Fønss Schrøder giver konkrete opskrifter til at få flere kvinder ind i toppen af erhvervslivet. Og hun lever dem selv i blandt andet Volvo Cars, hvor hun de facto er bestyrelsesformand. Linda Kastrup

Tidligere Mærsk-chef Lone Fønss Schrøder får mange mandlige kolleger til at fremstå småprovinsielle. Faktisk kan hendes cv godt virke skræmmende!

Få – mænd eller kvinder – har som Fønss fået plads i toppen af verdenskendte, udenlandske virksomheder. Virksomheder, som beskæftiger sig med maskuline områder som luftfart, sværindustri, finans, biler og avanceret it.