Han har ruinen, og de har pengene – sådan bliver børsbygningen og dragespiret genrejst senest i 2029

Franske fonde og virksomheder kunne få Notre Dame genopbygget på godt fire år. Det skal vel ikke tage meget længere at få dragespiret tilbage på toppen af børsbygningen som et elsket københavnsk vartegn og et symbol på 400 års foretagsomhed, vel?

Brand i den historiske bygning Børsen i København tirsdag den 16. april 2024.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opmærksomme sjæle og skarpe øjne har allerede konstateret den dybe parallel mellem storbranden i børsbygningen og storbranden, som lagde 900 år gamle Notre Dame i Paris i ruiner i april 2019. 

Det var en drøm at åbne Notre Dame igen inden sommerens OL i Paris. Det er godkendt, at den gamle kirke nu genåbner 8. december 2024. Kun fem og et halvt år efter katastrofen og hen over en coronaepidemi.