Den danske model er til syvende og sidst, at man kan sætte sig ned og tale sig til rette. Vi vil ikke tale om en dansk model som noget særlig vidunderligt, hvis kernen i modellen var konstante strejker, lockout, storkonflikter, aflyste tog og lukkede butikker.

Det kan selvfølgelig stadig nå at blive kaos, hvis de 230.000 ansatte i industrien ser nærmere på resultatet af søndagens bemærkelsesværdige aftale om en toårig overenskomst og hælder den ned brættet ved den kommende urafstemning.