Genåbning af Danmark: Det handler om likviditet, likviditet og likviditet

Bankerne står med nøglen til en succesfuld genåbning af Danmark. Men det kræver likviditet, og det kræver, at banker kaster sig ud i ukendt territorium. At sige ja til den ene kunde og nej til den anden. Det bliver den helt store eksamen for bankerne.

Bankerne skal manøvrere mellem statsminister Mette Frederiksens (S) ønske om likviditet til genåbning af Danmark på den ene side. Og på den anden, Finanstilsynets direktør Jesper Bergs (billedet) sikring af, at banksektoren ikke belåner sig ud over kanten. Niels Ahlmann Olesen

Danmark er lukket ned, erhvervslivet styrtbløder. Danmark er igen på vej til en kontrolleret genåbning. Ikke sandt, mange dramatiske modsætninger på kort tid.

Der er kun få dage mellem disse markante og historiske nedslag i et Danmark, hvor virksomheder og ledere over en bred kam stirrer ind i total usikkerhed. Og en fremtid, der igen kan have helt andre overskrifter om bare en til to uger. Her gælder ingen teoretiske lærebøger.