Hvad skal der så ske med alle de mennesker, efter de har fået den der tidligere pension?

Der findes faktisk ingen helt konkrete tal for, hvor mange der er nedslidte. Det siges, at knap en halv million danskere i den arbejdsdygtige alder er »såkaldte« jævnfør Trygfondens tryghedsmåling. Nedslidning er ikke kun fysisk, men kan da i den grad også være psykisk. Hvornår er man egentlig nedslidt? Er det kun fysisk nedslidning, der tæller, eller gælder det også dem, der er psykiske nedslidte, og de udbrændte selvstændige?

Og hvis man er (fysisk) nedslidt, betyder det så, at man ikke længere kan have en meningsfuld anden eller tredje karriere? De fleste er enige i, at efter 42 år på arbejdsmarkedet fortjener man en pause, men ligefrem pension er jeg faktisk ikke sikker på er den rigtige løsning for ret mange.

Hvem har et fysisk hårdt arbejde?

Min svigerfar er murer, og efter et langt liv med tungt nedslidende opgaver ved jeg godt, hvad hårdt arbejde ligner.

Betyder det, at jeg – som mange andre selvstændige med et liv med over 60-timers arbejdsuger – er mindre nedslidte?

Jeg begyndte som 15-årig  – hvis man da ikke lige tæller med, at jeg blev sat i sving på gården eller på mine forældres hotel som niårig. Jeg fylder 45 år. Jeg har derfor sådan set arbejdet i 30 år. Er jeg klar til pension om 14 år? Skal jeg så også have retten til tidlig pension? Jeg vil for næsten enhver pris undgå pension.

Min pointe er, at jeg synes, ingen fortjener at blive parkeret på en pension i en alder af 61-66 år.

De burde derimod blive tilbudt omskoling, en opgradering, om du vil, og nye spændende opgaver i samfundet.

Det er, modsat hvad man skulle tro, ofte slet ikke sundt at gå på pension. Førtidspensionering tænker vi ofte som en måde at frede et menneske på. En måde at lade vedkommende nyde sine sidste år.

En undersøgelse af blandt andet Shell-medarbejdere viser, at folk, der går tidligt på pension, dør meget hurtigere end mennesker, der går på pension, når de er 65 år. Efter 65-årsalderen havde mennesker, der valgte en tidlig pension, faktisk en 37 procent højere dødsrisiko end kolleger, der blev pensioneret ved de 65.

Mennesker, der går på pension, når de er 55 år, er 89 procent mere tilbøjelige til at dø i de første ti år efter pensioneringen end dem, der først går på pension, når de er 65 år gamle. Tidlig pension medfører simpelthen en markant højere dødelighed end normal pensionering.

Og nej, køn, økonomi og overordnet helbred spillede ikke en rolle. Kunne det tænkes, at mennesket ikke har godt af bare at blive sat på »bænken«?

Så inden vi bare lige parkerer op imod så mange danskere på en pension, bør vi da også drøfte, hvordan vi kan sikre dem et godt, aktivt liv med adgang til sport, bevægelse, venner, indhold og mening i livet.

Overraskende er det nok også, at din risiko for at blive skilt stiger markant, efter at du er blevet pensionist!

Antallet af skilsmisser blandt danskere over 65 år er de seneste otte år vokset med over 50 procent.

Arbejde giver struktur i hverdagen, og livet kan føles tomt og meningsløst uden.

Jeg efterspørger derfor en massiv indsats til trivsel for dem, der har arbejdet hårdt.

De har trods alt knoklet et helt liv og bør ikke bare parkeres med et mimrekort til bussen. Så kort sagt, når vi nu alligevel skal diskutere, hvem der har ret til en tilbagetrækning, hvor begynder vi så, eller hvor går grænsen for, hvad nedslidning er, og hvem der skal kunne søge om den, eller hvem der er berettiget til den?

Og vi skal i hvert fald sikre, at de, der så får en tidlig pension, ikke bare parkeres og dør en for tidlig død, men rent faktisk lever et liv, der er værd at leve.

De skal sikres et liv med sundhed, relationer og mening. Det kaldes værdighed.