Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Fortroligt regeringsnotat er godt nyt for minkavlerne – men i virkeligheden er det ligegyldigt

Det centrale spørgsmål må ikke blive, hvor meget minkavlerne her og nu får i erstatning, men at det hele går ordentligt til. Det vigtigste for minkavlen, for erhvervslivet og for landet er at få genskabt det, som Aarhus-professor kalder »proceduremæssig retfærdighed«. Vi andre kan bare kalde det lov, ordentlighed og demokrati.

Det kan undre, at det er så svært for Folketingets partier at blive enige om en erstatning til minkavlerne. Her præsenterer Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, finansminister Nicolai Wammen (S) og Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, den økonomiske aftale om hjælpepakken, som alle Folketingets partier forhandlede på plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er let og forkert at reducere minkskandalen til et spørgsmål om folkesundhed eller økonomi.

Logikken bag den måde at tænke på er den åbenlyst enkle, men dybt betænkelige, at hvis mink eller noget andet truer folkesundheden, så skal regeringen handle – også uden at det er lovligt og uden at spørge Folketinget. Folkesundhedslogikken kan føres videre til den forkerte økonomiske logik, som må være, at når en regering har brudt loven for at inddæmme en samfundstruende sygdom, skal den efterfølgende bare åbne statskassen på vid gab for at lukke munden på eventuelle protester.

Et fortroligt regeringsnotat, som Berlingske er i besiddelse af, og som cirkulerede blandt partierne, da der senest blev forhandlet om hjælpepakker, er næsten en triumf for denne økonomiske logik. Ifølge det fortrolige notat, som er dateret dagen før den seneste aftale om hjælpepakker til erhvervslivet, var der i slutningen af oktober udbetalt 24,3 mia. kroner i nødhjælp til erhvervslivet og ansatte. Halvdelen af beløbet er udgifter til lønkompensation.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det lyder af farligt mange penge, og det er det også. Alligevel blegner tallet i forhold til, hvad regeringen havde forudset, at det ville koste at holde virksomhederne kørende igennem coronakrisen. Af regeringens fortrolige notat fremgår det, at der var afsat 94,4 mia. kroner til nødhjælp til virksomheder. Der er altså foreløbig brugt 70 mia. kroner mindre end frygtet.

Udgifterne til at hjælpe virksomhederne gennem coronakrisen – også før der er indgået en aftale om erstatning til minkavlerne – bliver større end 24 mia. kroner. Helt sikkert. Hjælpepakken fra 27. oktober lagde otte mia. kroner oven i krisepakkerne. Et godt bud – baseret på regeringsnotatet – er, at der er brugt 54 mia. kroner mindre end forudset på at holde erhvervslivet kørende.

Derfor kan det undre, at det kan være så svært for Folketingets partier at blive enige om en erstatning til minkavlerne. Bundlinjen er imidlertid, at diskussion om erstatningen til minkavlerne er fuldstændig irrelevant i forhold til, hvad regeringen hidtil har brugt på hjælpepakker og kompensationer.

Der findes et skønt udtryk på engelsk, som går til kernen af, hvad der er på spil i minkskandalen: »Two wrongs don't make a right.« Fordi regeringen først højt og flot bryder Grundloven og derefter måske lander en mere eller mindre saglig aftale om erstatning, er alt ikke godt.

Hvis minkavlerne ender med at få for meget i erstatning, vil det være en skandale oven i skandalen. Hvis minkavlerne får for lidt i erstatning, vil det være en skandale oven i skandalen. Det begynder at stå klart, at det bliver yderst kompliceret at udregne erstatningen, mens forestillingen om, at politikerne på Christiansborg kan gætte et tal og ramme rigtigt, er helt skæv.

»Den rigtige og fornuftige løsning på erstatningen til minkavlen risikerer at drukne i politisk ballade.«


Skal man håbe på noget, så er det, at politikerne lander på en aftale, der sikrer, at erstatningskravet bliver opgjort tilstrækkeligt omhyggeligt, og at der for minkavlerne er retlig klageadgang over erstatningen ved domstolene. Og ja, situationen er med sikkerhed så svær for minkavlerne, at det ville være korrekt at udlodde en aconto-erstatning til minkavlerne, så endnu større katastrofer undgås. Ekspropriationen af minkavlen bør følge modellen for alle andre ekspropriationer, der er gennemført i Danmark.

Den rigtige og fornuftige løsning på erstatningen til minkavlen risikerer at drukne i politisk ballade. Det bliver svært, for den politiske krise er dyb og alvorlig.

Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet minder os imidlertid om, hvad der er på spil i minkskandalen, der rækker ud over et dybt ulykkeligt erhverv og milliarderstatninger.

Professoren advarer på Twitter med rette mod, at en svækkelse af legitimiteten bag de indgreb, som gennemføres for at inddæmme covid-19, kan føre til en politisk polarisering i synet på håndteringen af coronakrisen – også mellem rød og blå blok. Det er måske det, der er ved at ske?

Michael Bang Petersen har recepten, der kan forhindre det og burde have forhindret det. På fint juridisk sprog hedder det »proceduremæssig retfærdighed«, og det kan groft sagt oversættes til, at det i håndteringen af coronakrisen sikres, at: 1) alle stemmer bliver hørt, 2) beslutninger baseret på fejlagtige præmisser kan ændres, 3) alle behandles nogenlunde ens over tid, 4) forskellige interesser er ligeligt repræsenteret, uden at nogen har forrang, 5) beslutninger er truffet på et oplyst grundlag, og 6) beslutningstagerne ikke har en personlig interesse i udfaldet.

Det er svært at se de seks punkter som en model for, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) hidtil har kørt coronakrisen.

Desværre står vi på grund af regeringens ageren i en dyb politisk krise. Det centrale spørgsmål må ikke blive, hvor meget minkavlerne får i erstatning her og nu, men at det ender med at gå ordentligt til.

Det vigtigste for minkavlen, for erhvervslivet og for landet er at få genskabt det, som professor Michael Bang Petersen kalder proceduremæssig retfærdighed. Vi andre kan bare kalde det lov, ordentlighed og demokrati.