Fire juleønsker til Morten Østergaard: Lad ikke Mette F snøre dig på aktieskatten

De Radikale bliver afgørende for, hvordan det parlamentariske arbejde vil forme sig i 2020. I lyset af den parlamentariske situation er det på tide, at erhvervslivet definerer nogle konkrete forventninger – nogle juleønsker, om man vil – til de Radikale og deres politiske leder, Morten Østergaard. Berlingskes erhvervsredaktør har fire bud.

Den radikale leder, Morten Østergaard, bliver afgørende for at trække Mette Frederiksens regering i en lidt mere erhvervsvenlig retning.  Søren Bidstrup

2020 bliver et vildt år i dansk politik, for lad os være ærlige, så var finansloven for 2020 blot en lille trædesten for den nye socialdemokratiske regering. Selvfølgelig skulle det i år være en rød finanslov med det parlamentariske grundlag.

Så er det i øvrigt god stil, at den samlede finanslov, statens husholdningsbudget, blev stemt hjem med et stort flertal i Folketinget. En sund parlamentarisk praksis i Danmark.