Søvndyssende. Man kan roligt sige, at finansminister Nicolai Wammen (S) af al magt forsøger at udnævne finansloven for 2023 til verdens kedeligste.
Nu er Wammen i sig selv ikke verdens mest støjende person. En kedsommelig finanslov passer derfor måske hans temperament meget godt, selvom det nok skal rejse debat, om den planlagte økonomiske politik nu er helt så stram, som regeringen gerne vil have os til at tro, på et tidspunkt, hvor inflationen pisker i vejret.