Et spørgsmål til ledere: Hvor bevidst er du?

Betragtninger om god ledelse fokuserer primært på, hvordan »godt« ser ud. Der er stadig flere beviser på, at det er overfladisk. Ledere bør kigge dybere ind i dem selv.

Forretningsmanden Mads Skjern i tv-serien Korsbæk formåede benhårdt at udkonkurrere de eksisterende butikker i byen, men han magtede ikke samarbejdet, som er en langt vigtigere egenskab i dag - selvom han havde hustruen Ingeborg til at bløde sig op. Allan Moe/Ritzau Scanpix

Så legende let kan det se ud. Nogle ledere styrer gennem den ene svære udfordring efter den anden.

Vi andre kan føle os utilstrækkelige, når vi sammenligner os med dem.

Er der ledere, som bare er naturligt gode ledere?

Genetik og opvækstmiljø kan hjælpe. Men en voksende mængde forskningsresultater peger på en helt anden faktor som essentiel i vores foranderlige verden.

Trommehvirvel …

Denne faktor er: Lederens psykologiske udviklingsstadie.

Lise Nørgaards Korsbæk kan illustrere, når vi anskuer byen ud fra Harvard-professoren Bob Kegans model for voksen udvikling. Modellen består af tre niveauer for meningsskabelse og dermed, hvordan vi bevidst forholder os til os selv og vores omgivelser.

Kegan kalder sit første niveau socialiseret. Vi fornemmer det ved blot at kigge ned ad Korsbæks hovedgade. Befolkningen er socialiseret ind i at håndhæve normerne for hvem, der siger og gør hvad med hvem og hvornår. Sådan gør man!

Vores adfærd afslører ikke i sig selv, hvordan vi skaber mening. Det afhænger af, hvorfra vi ved, hvad der er rigtigt for os.

Den socialiserede meningsskabelse orienterer sig mod menneskene omkring en og deres forventninger. Autoriteten i livet ligger uden for en selv. Gud, konge eller andre ophøjede personer kan have næsten alt at skulle have sagt.

Det andet niveau er selvforfattende. Den selvforfattende kan udover at skabe mening som den socialiserede også orientere sig indad. Vedkommende forholder sig til sine oplevelser og følelser og former sine egne værdier og principper. Personen er bevidst om sine valg.

Tv-serien strækker sig over næsten to årtier, og nogle af karaktererne udvikler sig.

Agnes Jensen når tilsyneladende at blive selvforfattende. Hun begyndte som stuepige hos familien Varnæs og lå under for tjener Boldt og siden røde Lauritz Jensen, hans kommunistiske parti og livet som lønmodtager. Agnes træder så i karakter som en nærværende mor og driftig iværksætter.

Noget mere avanceret end selvforfattende kan være svært at forestille sig. Lettere er det at se begrænsningerne i denne form for meningsskabelse.

Agnes må føle, at nu lever hun på sin helt egen måde. Dog er det næsten umuligt at leve helt op til sine egne idealer. De hjælper heller ikke, hvis hendes verden forandrer sig alt for meget.

Det tredje niveau i Kegans model er selvtransformerende. Hvis nogen måske er det i Matador, så er det nok Doktor Hansen.

Ikke fordi han er kulturradikal. Man kan være socialiseret ind i at læse Politiken i PH-lampens skær.

Doktor Hansen tror på det gode i andre og i en sådan grad, at kun vi seere opfatter omfanget. Der er langt fra at konversere mageligt i familien Varnæs' stuer til at indgå et nært venskab med Elisabeth efter hendes afslag, formidle illegale aborter og være leder af den lokale modstandskamp. Doktor Hansen er ikke firskåren, men forholder sig til livet, som det folder sig ud.

Mads Skjerns udvikling

I sidste ende hænger alt sammen og udvikler sig indbyrdes. Det samme gør den selvtransformerende.

Hvilket niveau er den succesfulde erhvervsmand Mads Skjern på?

Han lagde afstand til sin indremissionske opvækst, da han ankom til Korsbæk. Han forandrede sig, men hungrer efter andres anerkendelse i sit nye miljø.

Som menneske bliver han blødt op af hustruen Ingeborg, men han er og bliver kantet.

Som serien lakker mod enden, er han ved at få sin familie til at gå totalt i opløsning. Noget meget værre kan ikke ske for en patriark, der ejer en stor virksomhed.

Stemningen af sammenbrud runger i familien Skjerns store hus, da Mads åbner brevet med meddelelsen om, at han er slået til ridder af Dannebrog. Til Ingeborg, den eneste anden til stede, udbryder han: »Det går jo godt«. Det pågældende afsnit slutter netop dér og lader bemærkningen stå og sitre.

Mads synes at brydes med modsigelserne mellem den socialiserede og selvforfattende meningsdannelse. Han har flyttet sig fra det første niveau, men ikke nok til helt at nå det andet niveau.

I dag ville Mads ikke have de samme muligheder for at udkonkurrere små, lokale virksomheder. Verden er blevet en helt anden. Den er stadig tættere forbundet og forandrer sig hurtigere. Succes afhænger meget mere af samarbejde på tværs af forskelligheder.

Fremtidens effektive ledere gør sig ikke blot umage som Mads, men bliver også ved med at udvikle sig som mennesker.

Nicolai Tillisch er forfatter og ledercoach hos Cultivating Leadership