Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Et særligt citat fra pressemeddelelsen afslører, at 3F stadig ikke har forstået noget

Et hemmeligt dobbeltliv koster nu Per Christensen posten som forbundsformand for 3F. Det var en uundgåelig og nødvendig beslutning, som efterlader et af landets mest magtfulde fagforbund svækket. Det giver også problemer for Arbejdernes Landsbank og PensionDanmark, der skal have nye formænd.

Forbundsformand Per Christensen fra 3F trak sig tirsdag fra sin post efter afsløringer af hans dobbeltliv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden B.T. fredag kunne afsløre, at 3F-formand Per Christensen ad to omgange har levet et hemmeligt dobbeltliv, er det blevet diskuteret, om sagen overhovedet har offentlig relevans.

Beskrivelserne af, hvordan private forhold blev flettet sammen med hans post som tillidsvalgt formand for flere end 260.000 medlemmer af 3F, gjorde det dog klart, at det private ikke kunne adskilles fra det professionelle.

En konklusion, som både 3F og Per Christensen nu også selv – noget nødtvunget – er kommet frem til.

»Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation. Det har både vi og Per Christensen erkendt – derfor stopper han nu som formand i en gensidig forståelse,« som næstformand Tina Christensen udtaler i en pressemeddelelse.

Det var en nødvendig og uundgåelig konklusion. Per Christensen og 3F kunne ikke med troværdigheden i behold lade ham blive siddende som formand.

Simon Bendtsen er nyhedschef på Berlingske Business. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Men citatet fra næstformand Tina Christensen, der så sent som lørdag betonede, at afsløringerne var af noget »dybt privat«, afslører også, at erkendelsen af det problematiske i Per Christensens dobbeltliv endnu ikke er sivet ind i toppen af 3F-forbundshuset i Kampmannsgade i København.

At Tina Christensen i den nuværende situation begynder at tale om, at »det engang« var sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, er en afledning og upassende i sammenhængen. Det kan man stadig, hvis man vel at mærke selv sørger for ikke at blande tingene sammen.

Kernen i afdækningen af Per Christensens dobbeltliv er netop, hvordan han i sit professionelle virke som en af landets mægtigste fagforeningsformænd tilsyneladende har brugt både en 3F-lejlighed og en 3F-advokat til at håndtere sit kaotiske privatliv. Samtidig har han brugt møder med fremtrædende ministre som undskyldninger over for hans forskellige familier.

Efterlader 3F svækket

Endelig har skiftende ledelser i 3F siden 2014 kendt til, at flere kvinder har ment, at hans dobbeltliv havde betydning for hans evner til at varetage den vigtige post. Det er naturligvis ikke noget argument i sig selv, men det er alligevel påfaldende, at skiftende ledelser ikke mere indgående har interesseret sig for henvendelserne om Per Christensens privatliv. Det spind af løgne, han har omgivet sig med i sit privatliv, rejser alvorlige spørgsmål, som en ansvarlig ledelse for en stor organisation som 3F også burde have interesseret sig for.

Forløbet efterlader 3F med en svækket troværdighed. Både over for det politiske system, hvor Per Christensen med stor succes har fået placeret 3F centralt. Men også over for kommende og nuværende medlemmer, der må undre sig over, hvordan en organisation, der profilerer sig på at gå hårdt efter private virksomheder med rod i arbejdsforholdene, selv har haft ualmindeligt svært ved at håndtere formandens dobbeltliv.

Forløbet efterlader ikke kun et af landets mest magtfulde fagforbund svækket. Det skaber også problemer i blandt andet Arbejdernes Landsbank, hvor Per Christensen siden 2015 har beklædt formandsposten for den systemisk vigtige bank. Per Christensen fratræder også sine poster i blandt andet Arbejdernes Landsbank, PensionDanmark og Sund & Bælt.

I sommeren 2021 blev Arbejdernes Landsbank udpeget til en såkaldt SIFI-bank. Det er en betegnelse for de største og vigtigste banker i Danmark, hvor der gælder et særligt regelsæt. Herunder at formanden skal være fit & proper og leve op til regler om både hæderlighed og erfaring med bankdrift. Næstformand er nu Dansk Metals formand, Claus Jensen, som umiddelbart ser ud til at kunne overtage formandsposten, men som i forvejen har en lang række tillidsposter på cv'et.

Historisk stærk alliance med Socialdemokratiet

Siden 2013, da Per Christensen blev formand for 3F, har han dygtigt formået at flytte fagforbundet endnu tættere på magten. Han var manden, der i 2017 orkestrerede et politisk topmøde mellem S-formand Mette Frederiksen og daværende DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Et møde, der cementerede en historisk stærk alliance mellem S og 3F, der med den nuværende regering har fået opfyldt en af sine største mærkesager med vedtagelsen af Arne-pensionen.

Det tætte forhold mellem regeringen og Per Christensen har man også kunnet observere på sociale medier, hvor ministre har bakket op om Per Christensen på hans Facebook-profil, da formanden i sidste uge forsøgte at spinne sig ud af de kommende afsløringer. Omvendt har borgerlige politikere taget afstand.

Det har været beskæmmende at følge, hvordan partitaktiske hensyn har overskygget det indlysende rigtige: At tage afstand fra Per Christensens dobbeltliv og hvordan han ser ud til at have brugt sin position til at gennemføre bedraget.

Fremtrædende 3Fere begræder nu afgangen og kalder Per Christensen for en »god kammerat« og sår tvivl om, hvorvidt der ville have været nogen konsekvenser af sagen, hvis ikke det var for artiklerne i B.T.

Det er der ikke noget »kammeratligt« over. Per Christensens farvel til 3F var det eneste rigtige at gøre. At der stadig bliver sået tvivl om præmisserne for afgangen er tonedøvt og skævt.