Tre meget store samtaleemner pt. handler om den samme problematik; en afgrundsdyb forskel i opfattelser af, hvad der er korrekt adfærd. Det gælder i særdeleshed #metoo, og det gælder i noget mindre grad coronahåndteringen og klimabevægelsen. Alle emner berører grænser for adfærd, korrekt adfærd, provokerende adfærd og handler om, hvordan vi bedst ændrer en given adfærd. Hvordan får vi krænkere til at forstå, at deres adfærd er krænkende, hvordan opfører vi os mere ansvarligt i forhold til en stadigt voksende epidemi, og hvordan belaster vi klimaet mindre? Er vejen frem bedre ledelse, mere håndvask eller kødfrie dage?
Grupperingerne af meninger handler om alder og geografi. I særdeleshed i #metoo, hvor vi gamle kvindelige boomere dumsmart forholder os lettere negligerende til hånd på lår, hvor vi er blevet bedt om at holde vores mund i debatten, eller hvor vi tænker, at nogle af kampene med og mod mændene har vi nok fravalgt med omhu, fordi vi opgav på forhånd. Der er derfor mange typer af læring i #metoo-kampagnen – også for os boomere – og der er al mulig grund til at tro, at bevægelser som disse forandrer et samfund og måden, vi tænker på. Men disse bevægelser splitter også et samfund – mellem generationer, mellem køn.
