Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Er du bare håndværker? Drop føleriet – samfundet har brug for flid og ansvarlighed

I dag fokuserer mange unge på, hvilken uddannelse de føler, de har lyst til at tage. Måske er det på tide at stoppe det der med, hvad vi føler, og hvad vi har behov for og i stedet begynde at kigge på vores samfund med økonomisk ansvarlighed.

»Husk, at man ikke nødvendigvis er dum, hvis man »bare er en håndværker«. Man er derimod et flittigt menneske, som tager et ansvar og som bidrager til vores fælles samfund,« skriver Anna von Lowzow, der er direktør i Nordisk Film Production. Arkivfoto: Christian Als/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Af Anna von Lowzow, filminstruktør, Nordisk Film

Min søn Peter er uddannet køletekniker med speciale i store køleanlæg. Tænkte jeg, at han skulle i gymnasiet? Ja da. Havde han selv det ønske? Næh, ikke rigtigt. Han gjorde sig ikke så meget umage i folkeskolen. Blev han dummere af det? Nej, faktisk ikke. Heller ikke da en flok unge bekendte til en stor fest spurgte ham, hvad han var i gang med, og hvor han svarede, at han var i færd med at uddanne sig til at blive køletekniker.

På spørgsmålet om hvilken uddannelse det er, og hvor Peter svarede, at det er en håndværkeruddannelse, kom det fra én af dem: »Hvad? Er du bare håndværker?«

I dag arbejder Peter hos en stor medicinalvirksomhed, hvor han har ansvar for de køletekniske installationer på fabrikken. Han er 31 år, tjener gode penge og har et supergodt liv med hustru og børn.

Nu er det jo sådan, at hvis vi i Danmark alle kun var akademikere (som for eksempel de nuværende ministre er) og derfor ikke havde noget, som hed håndværkere, ville vi alle have et stort problem, som vi ikke kan betale os fra. Hvem skal så bygge vores huse og reparere vores biler?

Fra nød til lyst

I dag fokuserer mange unge mennesker på, hvilken uddannelse de føler, de mon kan få lyst til at tage. Så må jobbet jo komme til én bagefter. Jeg husker situationen omvendt fra min barndom, hvor smedens søn, Bjarne, gerne ville være elektriker. Men der var ikke en læreplads til ham i Kalundborg.

Til gengæld havde bageren brug for en elev, så Bjarne blev bager! Længere var den ikke. Der var ikke noget med, hvordan Bjarne følte, eller hvilke behov han havde. Han skulle tjene nogle penge for at kunne forsørge sig selv og i øvrigt bidrage med at betale skat til samfundet.

Måske handler det om at forstå erhvervslivets store rolle i et velfærdssamfund? Hvorfor løfter de store virksomheder og enkeltmandsvirksomheden denne her opgave?

Virksomhederne står over for 13 af vores ministre, der aldrig har været ude i det »virkelige« arbejdsliv, og syv andre ministre, der kun har strejfet det private erhvervsliv kortvarigt. Ingen af dem kender til at have et seriøst medansvar for en privat arbejdsplads, hvor man forstår nødvendigheden af at kunne tjene de penge, som skal betale for vores velfærdssamfund.

Vi må jo huske, at det er erhvervslivet, som tjener pengene, og det er den offentlige sektor, som bruger pengene. Det har altid været en god og nødvendig fordeling, for hvad gør vi uden skoler, hospitaler og veje?

De eksisterer jo ikke, hvis erhvervslivet ikke tjener pengene til at betale for dem.

Regeringen og den røde blok ejer følelserne, mens de blå partier er kendt for at være mere økonomisk fokuserede. Måske er det på tide snart at stoppe al det der med, hvad vi føler, og hvad vi har behov for og i stedet begynde at kigge på vores samfund med økonomisk ansvarlighed?

Jeg undres over, hvad der får mennesker i den røde blok til at tro og føle (for ja, de føler jo hele tiden), at de ikke selv har et medansvar for landets økonomi.

Hvor statsministeren endda på spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, svarer; at det da er en gammeldags måde at se tingene på. Ja, det er endda en traditionel borgerlig måde at se tingene på.

Lad os hylde håndværkerne

Herude i resten af Danmark arbejder virksomheder, store som små, for at holde hjulene i gang. Det er dem, der løber ekstra stærkt for at kunne betale for det nuværende coronagilde, så måske er det på tide også at hylde dem?

Veluddannede håndværkere kan altid få sig et job. Der er mangel på dem overalt i landet. Her på Norddjursland har vores lokale elektriker, Per Hvid, ikke fået en eneste ansøgning på sin jobannonce. Han har derfor ansat sin far, der arbejdede som elektriker et andet sted. Og vores tømrer, Jacob Skipper, som har 19 mand i arbejde, heraf tre lærlinge, har en ordrebog, der råber på flere ansatte.

De skal skifte et stort tag på en fredet herregård på Sjælland. Måske er det en idé at markedsføre håndværkeruddannelserne bedre over for de unge?

Husk, at man ikke nødvendigvis er dum, hvis man »bare er en håndværker«. Man er derimod et flittigt menneske, som tager et ansvar, og som bidrager til vores fælles samfund.