Anne Birgitte Lundholt er skrap, hun kan være kantet, siger sin mening og slår en skraldende latter op, når det passer hende. Det sker også, at hun træder folk grundigt over tæerne.

Bestyrelsesformanden for statens selskab Naviair, som har monopol på at styre flytrafikken over Danmark, har ry for ikke vige tilbage for noget som helst – opvokset som hun er blandt slagteribosser og jyske møbelfabrikanter og ministerkolleger i en tid (1989-1993), hvor en kvinde i regeringen var en sjældenhed.

Holdningsmæssigt har den konservative Anne Birgitte Lundholt blandt andet været kendt som modstander af statsstøtte til erhvervslivet, stærk tilhænger af udlicitering og lige så stærk modstander af særbehandling af kvinder i erhvervslivet. De må selv kæmpe sig frem, som hun har gjort.

Men måske er dampen ved at gå af Poul Schlüters (K) tidligere industri- og energiminister, hvis navn nu forbindes med kedelige fejltrin, som har været med til at udløse de aktuelle konflikt i Naviair.

Over titusindvis af flypassagerer har den seneste tid været ramt af forsinkelser og aflyste fly, og Naviairs ledelse frygter, at kaos fortsætter til sommer og rammer danskernes ferierejser.

Der er mangel på flyveledere, og Naviair vil derfor tvinge de ansatte til at tage ekstravagter. Det har de ansatte ikke lyst til, og de forlanger i øvrigt også højere løn. Det vil ledelsen af Naviair til gengæld ikke være med til, fordi det angiveligt vil koste det gældstyngede selskab en kvart milliard kroner.

Noget tyder på, at ledelsen med Anne Birgitte Lundholt i spidsen ligger, som den har redt. I hvert fald et stykke af vejen. Under coronakrisen i 2020 skilte Naviair sig af med 71 ansatte via frivillige fratrædelser for at spare. Det advarede flyvelederne mod, fordi det ville skabe den mangel på mandskab, som passagererne altså rammes af nu.

Det øverste ansvar for den beslutning ligger hos Anne Birgitte Lundholt, som også i sidste ende hænger på ansvaret for at have bevilget de fratrædende flyveledere alt for gavmilde fratrædelser. Det må have passeret bestyrelseslokalet.

Naviair har ikke bare været særdeles rundhåndet og givet de fratrådte over halvandet års løn. Ifølge Børsen mener både Naviairs revisor PwC og Rigsrevisionen, at Naviair har overtrådt et cirkulære, som stipulerer, at den slags fratrædelser højst må beløbe sig til seks måneders løn.

Naviair mangler en stærk bestyrelse. Anne Birgitte Lundholt har været bestyrelsesformand for Naviair siden 2010. Reglerne om corporate governance, som pæne virksomheder kan lide at overholde, slår fast, at man har mistet sin uafhængighed, når man har siddet i bestyrelsen i 12 år. Lundholt vipper lige på grænsen.

Bestyrelsen består i øvrigt af næstformanden, Per Møller Jensen, der er topchef for Stjernegaard Rejser. Birthe Høgh Rask, der har været direktør i Terma Aerostructures frem til 2017. Christina Rasmussen, som var finansdirektør i Toms Group frem til 2010. Jørgen Meyer, der er tidligere politidirektør og pilot. Endelig er tre ud af otte bestyrelsesmedlemmer medarbejdervalgte.

Mens formanden altså har siddet længe, står det anderledes til med direktørerne. Siden 2016 har Naviair haft fem forskellige topchefer. Noget tyder på, at det er svært at være direktør i det statsejede selskab.

Den næstsidste direktør holdt kun godt et halvt år, og nyeste mand ved styrepinden, Mads Kvist Eriksen, er både administrerende direktør og finansdirektør – og har kun siddet i direktørstolen siden 1. april.

Anne Birgitte Lundholt har før vist, at hun kender sin besøgelsestid. Efter ministertiden var hun politisk ordfører for De Konservative og blev set som en af flere mulige afløsere, da en betonklods brat stoppede partiformand Hans Engells politiske karriere i 1997.

Lundholt tabte opgøret om formandsposten til Per Stig Møller og forlod derefter resolut politik til fordel for jobbet som administrerende direktør for Danske Slagterier. Måske har hun nået udløbsdatoen som formand for Naviair.