Er der nogen almindelige mennesker på Folkemødet? Eller er det bare en akademisk bajerfestival?

Mit feed på de sociale medier er fyldt op med billeder af folk på Folkemødet. Men jeg har et spørgsmål: Er der overhovedet nogen folk, der går på folkemøde? Eller er det kun kommunikatører, public affairs-folk, politikere og erhvervsliv, som leger folkelige den ene gang om året, men i virkeligheden har en lukket fest?

Folkemødet på Bornholm sluttede i sidste uge med debatter og arrangementer på stribe. Men hvor folkelig er mødet egentlig, spørger Esther Dora Rado.  Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Åh, så jovialt og folkeligt er det. Når landets spidser valfarter til Bornholm, vores smukke ø, som de færreste skænker én eneste tanke i hverdagen. 

Men pludselig kan den det hele, alle skal bo på camping eller deleværelse eller telte i haven – eller på hotel – til ublu priser, der afskærer den gennemsnitlige borger fra at kunne deltage. De skal cykle, gå tur i bakkerne og spise Sol over Gudhjem. Og gå til debatter.