Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Efter corona skal der fokus på bekæmpelse af uligheden

Uligheden i samfundet er steget under coronakrisen, og det rokker ved stabiliteten i samfundet. Derfor bør politikerne i det nye år gøre brug af den økonomiske forskning til at mindske uligheden.

»Mens ulighed altid vil være en kilde til ustabilitet, vil byggestenene til det bedst mulige samfund ændre sig over tid,« skriver associate professor Birthe Larsen fra CBS. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

»Det var den bedste tid, det var den værste tid«.

Sådan begynder Charles Dickens' bog »To byer«. Den franske revolution var et produkt af stor ulighed og dermed frustration over fordelingen af de økonomiske ressourcer og privilegier. Efterspillet var grimt. Stor ulighed kan få det værste frem i folk.

Danmark trådte ind i coronakrisen i en god tid. Arbejdsløsheden var lav. Uligheden er lav i forhold til i resten af verden, men den tenderer til at stige, som vi ser det andre steder i verden.

Uligheden stiger, blandt andet fordi teknologisk udvikling, som for eksempel robotter, mindsker efterspørgslen på uuddannet arbejdskraft.

Ulighed er et økonomisk forskningsområde med stigende betydning. Indkomstulighed giver incitament til at yde en ekstra indsats. Det skaber økonomisk vækst. Men stor ulighed fører til manglende tillid, usikkerhed og vold. Alt sammen størrelser, som kan skade væksten. Det betyder, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst. Det betyder også, at ikkeøkonomisk målbare faktorer som utryghed og usikkerhed har vundet plads i den økonomiske teori. Størrelser, som træder kraftigt frem under coronakrisen.

Desuden har uligheden mange ansigter. Er du fattig på penge, er du ofte også mindre bemidlet på andre områder. Som for eksempel sundhed. Rige har et bedre helbred og bedre mulighed for at benytte sundhedsvæsnet, end de fattige har.

Birthe Larsen er associate professor på Copenhagen Business School (CBS). Fold sammen
Læs mere
Foto: Birthe Larsen.

Økonomiske forskere beskæftiger sig derfor i stigende grad med modeller, hvor både vækst og mindsket indkomstmulighed er samfundsmæssige mål.

Det kan for eksempel ske ved progressiv beskatning. Men en Robin Hood-model, hvor rige beskattes mest og fattige mindst, påvirker uligheden ad flere kanaler. Det mindsker arbejderens incitament til at investere i human kapital og betyder mindre produktivitet. Lavere produktivitet fører til afskedigelser, som igen hæver uligheden. Den samlede effekt på uligheden afhænger derfor af disse to modsatrettede størrelser.

Og der er et andet vigtigt element. Skatterne skal bruges til offentligt forbrug. Tidligere er positive effekter af offentligt forbrug ofte blevet udeladt. Denne simplificering betyder, at daginstitutioner, offentlige skoler og hospitaler ikke har nogen værdi i sig selv. Men daginstitutioner kan sikre stabilt arbejdsudbud, gode skoler kan hæve produktiviteten, og velfungerende hospitaler kan sikre en sund befolkning og dermed større arbejdsstyrke. At måle værdien af offentligt forbrug ligger højt på den økonomiske forsknings agenda.

Med den skitserede viden om skat og offentligt forbrug kan politikerne finde den skatteprogressivitet, som samfundet ønsker for at nå et givent ulighedsniveau og indkomstmål.

Og uligheden er også nærværende i den nyeste forskning under coronakrisen. Nedlukning øger arbejdsløsheden. En af de hårdest ramte sektorer, hotel- og restaurationsbranchen, har mange lavtlønnede medarbejdere, som ofte er medlem af 3F. Vores forskning viser, at hjælpepakkerne har reddet 81.000 job. Og hotel- og restaurationsbranchen har i høj grad benyttet sig af hjælpepakkerne. Men på trods af dette har 3F-a-kassens medlemmer oplevet en stigende arbejdsløshed under coronakrisen. Og ledigheden var allerede høj for disse lavtlønnede arbejdere. Det hæver uligheden.

Det er en udfordring at finde den rette politik under coronakrisen.

Ved indgangen til 2020 havde vi mangelfuld økonomisk viden om en pandemi. Men det blev året med utallige økonomiske arbejdspapirer med flittig benyttelse af en 100 år gammel epidemiologisk model, kombineret med økonomi.

Vi skal holde tungen lige i munden for at holde styr på virussens spredningshastighed, hvordan befolkningen reagerer på nedlukningsrestriktioner, og hvor meget det betyder for den økonomiske produktion og dermed indkomst. Og inkludere psykiske konsekvenser af nedlukning. Den sidste faktor er vigtig. Det er den, da pandemien synliggør, at ikke kun penge gør mennesker lykkelige, men forbrug af mad, rejser og forlystelser og ikke mindst nærvær er helt afgørende størrelser, når vi ser på befolkningens velbefindende.

Ved starten af 2021 er der derfor en signifikant mængde økonomisk forskning til rådighed som udgangspunkt for politikernes valg af ulighedsmindskende økonomisk politik. Både under en pandemi og i de lysere tider, vi forhåbentligt kan skimte efter vaccinens forventede snarlige udbredelse.

Hvad der kendetegner den bedste tid og den værste tid er noget andet end i Charles Dickens' Europa. Mens ulighed altid vil være en kilde til ustabilitet, vil byggestenene til det bedst mulige samfund ændre sig over tid. Denne coronakrise illustrerer om noget denne sandhed.