Konkurrencen er hård, men den danske skovirksomhed ECCO står lige nu til at vinde kapløbet om den mest tonedøve og katastrofale håndtering af krigen i Ukraine.
Mens de russiske bomber regner ned over civile i Ukraine i en krig, som har ændret alle sikkerhedspolitiske og økonomiske spilleregler fundamentalt, så holder ECCO uanfægtet sine butikker åbne i Rusland. Det sker, mens vestlige firmaer på stribe har lukket deres butikker eller produktion i Rusland i protest med det brutale overfald på nabolandet.