Sæt popcornene over, fristes man til at sige, når den opsigtsvækkende og offentlige slagudveksling mellem Henning Dyremose og Jon Stephensen går i gang.
En tvekamp mellem en af de største giganter i dansk politik og erhvervstoppen i de seneste fire årtier, som i ringen møder en fra toppen af den københavnske kulturelite og en nyslået folketingspolitiker i et regeringsparti.
Det er allerede kulørt, og det skal nok blive endnu mere kulørt, hvis det faktisk ender med, at den injuriesag, som Jon Stephensen har anlagt mod Henning Dyremose oven på anklagerne om mulig underskriftssvindel, ender i retten.
Den type sager er vi ikke helt ubekendte med i Danmark.
Et af de mere vidunderlige eksempler var, da EU-parlamentarikeren og EU-modstanderen Else Hammerich i 1980erne slæbte tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen hele vejen til Højesteret, fordi han havde beskyldt hende for »snusket politisk muldvarpearbejde«. Vi lo alle meget, da Højesteret stadfæstede, at Else Hammerich kunne kaldes en snusket muldvarp.
Sjovt nok begynder den nye sag sådan set med, at Jon Stephensen selv retter en beskyldning mod Henning Dyremose i dennes egenskab af formand for teatret Aveny-T. Stephensen har kaldt sin bortvisning og afskedigelse for en politisk motiveret fyring, fordi han havde skrevet en kronik sammen med Lars Løkke Rasmussen.
Folk, der kender Dyremose, er næppe overraskede over, at han reagerer skarpt mødt med påstande om en politisk motiveret fyring. Den slags vil den tidligere arbejds- og finansminister fra Poul Schlüters firkløverregering simpelthen ikke have siddende på sig. Uanset hvad der er sket i denne sag, må Stephensen kende sin egen tidligere bestyrelsesformand dårligt, hvis han troede, at han kunne slippe afsted med sin egen uimodsagte fortælling om årsagen til hans dramatiske exit fra Aveny-T.
Dyremose løber på sin side en lidt overraskende risiko ved så eksplicit at fortælle om den direkte årsag til bortvisningen. Han kunne have valgt at være noget mere uklar om årsagen.
Henning Dyremose har siden ministertiden siddet med ansvar i toppen af dansk erhvervsliv, som Stephensen kun kan drømme om. En ting er, at han efter årene i politik først blev administrerende direktør for trælastfirmaet Dalhoff Larsen & Hornemann og bagefter udpeget som administrerende direktør for telegiganten TDC, da det tidligere statsselskab blev privatiseret i 1998. I årene 2007-2008 var han formand for TDC.
Han var desuden formand for Danmarks Eksportråd 2004-2009 og for Dansk Industri (DI) 2005-2008, og til den del af karrieren hører en ganske særlig historie. Da der efter Muhammed-krisen i 2005 var brug for en dansk udsending til Mellemøsten for at genoptage samtalerne, kiggede man sig rundt efter netop den person, som hverken var minister eller kongelig til at løse opgaven. Flasken pegede på Henning Dyremose som den oplagte, og han gav et interview om turen i Børsen i 2007.
Det er ikke nogen gnom, Jon Stephensen har valgt at udfordre i retten. Så man fristes til at sige held og lykke med søgsmålet.
