Om lidt er der 179 ledige stillinger på Christiansborg. Det eneste kvalifikationskrav for at søge stillingerne er, at man er fyldt 18 år. Uddannelse, erfaring og kompetence er såmænd ligegyldig. I dag har for eksempel halvdelen af ministrene aldrig haft et reelt arbejde, hvor de har skullet forsørge sig selv. Altså været på det almindelige arbejdsmarked uden for de politiske cirkler med deres partikontorer og fagforeninger.

Vi har således i dag en regering med en vidensbank, der har en overordentlig lille erfaring fra det virkelige arbejdsliv.

Som USAs tidligere førstedame Eleanor Roosevelt opsummerede engang: »Great minds discuss ideas; average minds discuss events; small minds discuss people«. Begavede mennesker opfinder altså nye muligheder, mens resten nøjes med at opdage ting, som allerede er opfundet.

Levebrødspolitikere støtter sig typisk til allerede opfundne ideologier og partiprogrammer, og resultatet er, at danskernes tillid til politikerne daler, fordi de ikke oplever, at der træffes kloge og langsigtede beslutninger, som begge sider af det politiske landskab kan tilslutte sig. Der er for lidt rettidig omhu og for meget utidig ildhu. For mange hovsaforslag og dårlige beslutninger på spinkelt grundlag.

Vi, der er på arbejdsmarkedet, opfinder nye muligheder og samarbejder for at opnå resultater. Her er uenigheder og forskellige holdninger ikke noget, man bekriger hinanden med, for enhver dygtig erhvervsleder ved, at løsninger er mere holdbare, når forskellige synspunkter tages i betragtning.

Ingen valgfrihed

Erfaringsløse levebrødspolitikere derimod dyrker konflikter for at profilere sig selv. De diskuterer mennesker og griber det værktøj, som de kender bedst; nemlig at kontrollere og dirigere mennesker. Vi betaler en høj skat, men kan ikke frit vælge i et frit land. Regeringen vil bestemme, hvilke skoler vores børn skal gå i, om vi er i den korrekte fagforening og i øvrigt, at vi ender på det anviste plejehjem.

Konstant ansættes flere og flere i den offentlige sektor til at føre selvkontrol og rapportere til selvsamme sektor. Og konstant har regeringen brug for flere penge til at betale for noget systembevarende for systemets skyld frem for at servicere de kunder, hvis penge de administrerer.

Økonomi er grundlaget for enhver sund forretning. Når for mange uerfarne politikere lever af at bruge andres penge på noget, som ikke er værdiskabende for samfundet, så ender vi med at leve i en illusion om, at alle kan leve på andres bekostning.

Hvilken værdi får vi som borgere og samfund ud af overadministration og kontrol, når staten for eksempel ikke engang kan finde ud af at kradse de 145 milliarder kroner ind, som borgere og virksomheder allerede skylder?

Og hvad er meningen med den tåbelige politiske løsning til nye ejendomsskatter, når man åbenbart ikke kan lave et system til at beregne ejendomsskatterne? Hvad med bare at bruge handelsværdien og så stole på, at borgerne nok ikke betaler mere for en ejendom, end de synes, den er værd.

Så hvordan bør sammensætningen af det næste folketing se ud? Hvilken slags politikere skal repræsentere danskerne og tage et ansvar for et veldrevet Danmark? Er det væsentligt, at en folketingskandidat har haft et arbejde, som ikke kun er et studiejob eller partibetalt job i en politisk organisation? Eller er det såmænd ligegyldigt, så længe politikeren er god imod mennesker og dyr?

Kig derfor ekstra godt på de folketingskandidater, der har forsørget sig selv i erhvervslivet, hvor man står op om morgenen og går hjem om aftenen og får sin løn for at udføre noget af værdi. Hvor man tjener penge og derved er med til at betale til det offentlige forbrug – og altså ikke bare sidder og deler andre folks penge ud, men er opmærksom på, at man er et led i en kæde, der er nødt til at skaffe omsætning for, at der også er et job i næste uge.

Kig efter ledelseserfaring

I den nuværende regering har hverken erhvervsministeren eller beskæftigelsesministeren – og for den sags skyld heller ikke statsministeren – erhvervserfaring uden for det politiske system. Lidt tid i et kommunikationsbureau og turistrundvisning på Christiansborg er det blevet til før ministerkontoret. Det er efter min opfattelse nærmest en hån imod erhvervslivet og de mennesker, der arbejder dér.

Kig også efter folketingskandidater, som har ledelseserfaring fra det offentlige, for eksempel inden for uddannelse, ældrepleje eller sundhedssektoren. Folk, som ved, hvilken dagligdag der rent faktisk er på disse samfundsvigtige arbejdspladser, og som har forståelse for at inddrage mange hensyn for at lave langsigtede løsninger.

Hvis vi bruger denne tilgang til at stemme, er det langt vigtigere end, om man stemmer på rød blok eller blå fløj. Det er et valg om at få et folketing bestående af kompetente politikere, der forstår at tage et ansvar for et veldrevet Danmark.

Anna von Lowzow er filminstruktør hos Nordisk Film