Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Det vil være topbittert at punktere ude på Nordsøen

Alt har en pris. Derfor bør økonomer blande sig i stort set alle dagsordner – fra sundhedsudfordringer til hvordan vi laver en bæredygtig omstilling. Hvis vi vil undgå dyre fejl i samfundsinvesteringer, er det helt afgørende at trække forskellige faglige ekspertiser ind i beslutningerne, så grundlaget for succes er så godt som muligt.

Vi skal være i stand til at håndtere punktering, styrt og modvind i processen, når vi kaster os ud i den grønne omstilling, skriver Mette Dalsgaard fra den samfundsøkonomiske konsulentvirksomhed Kraka Advisory. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som en gennemstruktureret person piner det mig stadig at tænke på, hvordan jeg fejlede i stor skala på grund af en mindre detalje, jeg burde have styr på.

For et årti siden havde jeg iført mig landsholdsdragten og var klar til at køre internationalt triatlonmesterskab i London. Min form var fnugfri, og jeg havde trænet målrettet for at naile den konkurrence. Jeg var forberedt til fingerspidserne på alt fra den optimale væske- og kaloriebalance under løbet til at undgå maveonde i døgnet op til start. Desværre var der én ting, der lå uden for min interessesfære, nemlig evnen til at lappe en cykel.

Ja, jeg punkterede der midt under mit livs løb. I min panik over at fumle med lappegrej midt på ruten bad jeg en tilskuer om hjælp, og det var et brud på reglerne. Ikke nok med, at jeg kunne se sejren og en personlig kongetid spurte fra mig. Jeg blev også diskvalificeret og fik ikke lov at gennemføre. Ud. Grædefærdig. Bare færdig.

Min punktering i London ville have været nem at håndtere, hvis jeg havde øvet mig – undersøgt de mulige tekniske udfordringer, der kunne komme og ikke blot have koncentreret mig om at finjustere min egen maskine. Min store personlige investering ville trods alt ikke være helt tabt, hvis jeg kunne lappe den forbandede cykel.

Den personlige nedtursberetning er på en sær måde blevet et fikspunkt i mit arbejdsliv, som i mange år især har kredset om den grønne omstilling. En transformation fra sort til grøn kræver omhyggelighed og gennemtænkte løsninger, hvor alle fagligheder kommer i spil. Der er behov for store investeringer, og små fejl og blinde vinkler kan derfor vise sig at blive abnormt dyre for samfundet.

Gennem det seneste år har vi i konsulentvirksomheden Kraka Advisory involveret os i de samfundsmæssige konsekvenser af den grønne omstilling, herunder i særlig grad energiøen i Nordsøen. Vi har undersøgt beslutningsprocesserne, argumenterne for projektet, dets risici og klimaeffekt. For nogle involverede interessenter har vores engagement i det energipolitiske månelandingsprojekt virket utidig.

Risiko for regning til børneværelset

Men det er en samfundsopgave, at vi lykkes med den grønne omstilling og ikke ender med at begå fejl, som i sidste ende kommer til at sende en kæmpe regning ind i børneværelset. Vi skal med andre ord være i stand til at håndtere punktering, styrt og modvind i processen. Derfor har økonomiske analyser i den grad en berettigelse, når vi skal etablere og betræde nyt land.

Hvis det ikke var fordi, vi netop står med ryggen mod muren, ville samfundet aldrig acceptere et milliardprojekt uden at gå hårdt og kritisk ned i detaljen for at holde gevinster op mod udgifter og tjekke utilsigtede effekter i samme ombæring.

Ambitionen om at etablere 150 GW strøm i Nordsøen er et rigtig godt eksempel på et projekt, der godt kunne bruge en gennemregning mere. Prisen for de 150 GW er estimeret til 1.000 milliarder kroner. Det er altså markant billigere end de ti GW for 210 milliarder kroner, som prisen på energiøprojektet er budgetteret til.

Man forventer altså, at stordriftsfordele banker prisen ned på en tredjedel. Vi mangler simpelthen at få indblik i det grundlag, de beregninger hviler på.

Man skulle da være en halvsløj økonom, hvis man end ikke gad at regne efter, om forventninger til stordriftsfordele på mange milliarder nu også er realistiske i et sådant projekt. Særligt fordi vi aldrig har været i nærheden af at anlægge havvind i et sådant omfang.

Hvis vi ikke forbereder os hele vejen rundt om de projekter, der er nødvendige for at gennemføre den grønne omstilling, risikerer vi måske ikke en direkte diskvalificering. Til gengæld kan Danmark falde langt, langt ned i feltet, hvor vi kun kan håbe på at ligge på hjul hos andre lande. Skal vi være lige så ambitiøse, som vores politikere påstår at være, er det altså ikke en acceptabel position.

Nogle kan bygge vindmøller, andre kan undersøge havbund. Vi er nogle, der er rigtig godt trænet i at regne, og så er der nogen, der kan lappe huller.

Jo flere flanker, vi får dækket af i kapløbet om at nå klimamålet, des større chance er der for succes. God og windy sommer til alle.