Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Det hyggelige Danmark dræber et hvert initiativ

Erhvervsministeren beundrer iværksætterne, som skal udvikle vores samfund og skabe vækst. Men hvordan er Simon Kollerup og resten af politikerne med til at sikre, at der er et stabilt grundlag for at starte en virksomhed, der kan vækste?

Anna von Lowzow Anna von Lowzow. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard. Steen Bro
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi fik familiebesøg fra San Francisco her i sommer, og det udviklede sig til en interessant samtale med udgangspunkt i Danmark, som er et smukt og eventyrligt land, hvor lykken og hyggen står i højsædet, og hvor det hele helst skal ende godt. Derfor er hårdt arbejde uværdigt, og ambitioner, der stikker ud, er truende. Så hvor er visionen og viljen om at skabe fremtidens Danmark?

Det skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) – eller måske hans spindoktor – så tilfældigvis noget om i Berlingske 5. august. Han beundrer de mange, som kæmper for deres drømme og ideer, der skal udvikle vores samfund og skabe vækst. Og NU skal politikerne sikre fremtidsmulighederne for iværksætterne. Det er da en vision, men hvad gør erhvervsministeren så i virkeligheden ved det?

Danmark er et lille land. Men nu er lande som Singapore, Schweiz og Sverige befolkningsmæssigt ikke meget større end Danmark, og alligevel har de opnået imponerende resultater inden for vækstvirksomheder, uddannelse, og offentlig ledelse, når det handler om global indflydelse i det 21. århundrede.

Småt er derimod godt i Danmark. De små firmaer, som bliver stiftet i små lejligheder med små investeringer. Det er så hyggeligt alt sammen. Ifølge Erhvervsministeriets rapport fra 2016 har 90 procent af nye virksomheder færre end ti ansatte. Men hvor er fremtidens nye og store toneangivende virksomheder på internationalt plan? Hvor er der en ny dansk virksomhed, der sætter dagsordenen inden for avanceret technologi på globalt plan? Hvem er det, der stopper udviklingen af de virksomheder, der aldrig nåede at blive startet? Eller den opfindelse, som aldrig fik muligheden for at blive opfundet? Udfordringen for iværksættere i dag er ikke at starte, men derimod at komme videre. Hvor er mulighederne for at vokse i Danmark, når kollektivet har besluttet, at udbyttet på aktier i firmaer bliver beskattet med 42 procent fra dag ét? Der er ikke den luft, der kræves, hvis man gerne vil bygge en virksomhed op. Lykkes det endelig at opfinde en dansk succes, der har mulighed for at vækste på verdensplan, så bliver den typisk enten solgt eller flyttet til udlandet.

Iværksætteri kræver risikovillig kapital, åbenhed for globalt talent, et stort og åbent marked og klare og konkurrencedygtige skatteregler. Fjern forhindringer og gør det attraktivt at vækste i Danmark. Tiltræk udenlandsk talent. Men vores regering prioriterer anderledes. Hvert år bliver der i stedet skabt nye regler, nye love, nye restriktioner, mere skat og mere kontrol. Danmarks beskedne vækst i dag kommer næsten udelukkende fra tidligere generationers skabertrang og samfundssind.

At skabe fra ingenting betyder hårdt arbejde og risiko for fiasko. Ideen om, at vi her i Danmark på magisk vis kan arbejde mindre og samtidig være konkurrencedygtige med USA og Kina samt løse globale kriser, redde klimaet og hjælpe de fattige, er en fantasi, der frarøver os evnen til at handle og forstå, hvordan succes reelt skabes. Det er tonedøvt, når de ambitiøse bliver hånet som skruebrækkere, og ferie bliver fejret som et mål i sig selv. Talent derimod forpligter. Der er en ny vinder af Tour de France hvert år, men kun én Elon Musk.

Hvis vi vil noget større end os selv, er det ikke nok med virksomheder, der sælger økologisk børnetøj og luksusslik. Så hvilket samfund ønsker vi at skabe de næste 100 år? Ikke hypotetisk, men i helt konkret forstand. Hvor er planen? Hvordan er Simon Kollerup og resten af politikerne med til at sikre, at der er et stabilt grundlag for at starte en virksomhed, der kan vækste? Der bliver talt uendeligt meget om problemerne i stedet for at bruge energien på at løse dem. Men vi kan ikke nøjes med at tale os til en lavere CO2-udledning.

Det er derimod politikernes pligt til sikre, at Danmark har de bedste initiativtagere, uanset hvor de kommer fra, og hvad deres efternavn er. Ceo'erne i Microsoft og Google kommer begge fra Indien. Dette bør være et forbillede, men ikke i Danmark, hvor vi hellere smider en hel familie ud, fordi faren, Mads Rønne, som i øvrigt er pæredansk, professor og topforsker i bæredygtig energi på DTU, ikke har gjort 1.g. færdig for 25 år siden. Hans amerikanske hustru, der i øvrigt har en master of science, kunne derfor ikke få opholdstilladelse her i landet. Tror Simon Kollerup og co. virkelig selv på, at vi ikke har brug for udenlandsk talent, hvis vi vil spise med de store?

Den bedste måde at spå om fremtiden på er at opfinde den. Næsten al vores teknologiske udvikling de sidste 50 år er sket inden for den digitale verden. En verden drevet af bits; mobiltelefoner, internettet, computerspil, Wikipedia og sociale medier. Det virtuelle har skabt enorm værdi for hele kloden. Men det er ikke nok. Den fysiske verden – vores verden – er den, vi lever i nu. Og det er der, hvor de største og vigtigste problemer er; klimaet, fødevarer, sundhed, forsvar, transport, og offentlig infrastruktur. Disse industrier er nogle af de allervigtigste i verden, og det er her, at Danmark bør gå forrest. Hvorfor kommer vi så ikke ud over stepperne? Kig på Singapore, Schweiz eller Sverige, hvor politiske rigide regelrytterier for succesfuld erhvervsudvikling er ryddet af vejen. De har ikke en misundelsespolitik, der dræber ethvert initiativ.

Samfundet er bygget på teknologi, og lige nu er det gået i stå. I 1970erne kunne vi flyve hurtigere på tværs af Atlanten i Concorden, end vi kan i dag. Vores biltransport er blevet langsommere end i 70erne, fordi vi sidder mere fast i trafikken. Så hvor er de flyvende biler og robottaxier? Eller hvad med rummet? I 2019 fejredes 50 året for Månelandingen i 1969. En milepæl, men også et smertefuldt minde om, at vi ikke har været tilbage på Månen siden da. Vi drømte om at indtage universet, nu drømmer vi om en firedages arbejdsuge.