Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Det finansielle oprør smuldrer i sidste års mest omtalte aktier

For et år siden kulminerede det finansielle oprør i GameStop og AMC, da små private investorer i samlet flok gjorde livet surt for store Wall Street-spillere. Oprøret smuldrer, kurserne siver, men effekten varer ved.

Den amerikanske GameStop-aktie var ukendt herhjemme, indtil et hav af småinvestorer over hele verden sidste år rottede sig sammen mod store hedgefonde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I januar 2021 blev den nødlidende butikskæde GameStop fra USA et samtaleemne på det sociale medie Reddit.

En lille gruppe investorer havde opdaget, at etablerede og store Wall Street-navne var gået massivt ind i aktien. Ikke fordi de troede på selskabet, der sælger computerspil i fysiske butikker.

Hedgefonde lugtede derimod blod, da forretningen var presset i bund af digitalisering og gæld. Den oldgamle diskussion om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at spekulere i andres ulykke, altså kursfald, blussede op. Og i fælles front lykkedes det tusinder, om ikke millioner, af småaktionærer fra hele verden presse kursen i vejret.

Hedgefonde stod nu ikke bare med det problem, at deres positioner gik i rødt i takt med, at kursen steg. Den største risiko ved shorthandler er nemlig, at størrelsen på tabet i princippet kan være uendeligt stort. En almindelig aktieinvestering kan trods alt kun falde til nul.

En shorthandel betyder nemlig, at man låner aktier af andre investorer og sælger dem med det samme på markedet. På et tidspunkt skal aktierne leveres tilbage. Til stadigt højere kurser ender det med en short-squeeze, hvor hedgefonde ganske enkelt har problemer med at få fat i aktierne på markedet igen. Kurserne eksploderer opad.

Under slagord som »hold the line«, »diamond hands« og »to the moon« lykkedes det rent faktisk for de mange små at skabe denne short-squeeze, der endte med en stigning på svimlende 1.700 procent i GameStop-aktierne og store milliardtab til Wall Streets bonede gulve.

GameStop-oprøret spredte sig til biografkæden AMC, der i årevis havde kæmpet mod streamingtjenester som Netflix, der har lært verden, at store Hollywood-produktioner ikke nødvendigvis skal ses i biografen.

Med pandemien og nedlukningerne 2020 lignede det et dødsstød til AMC. I hvert lignede det en slam dunk for hedgefonde, der også gik massivt short i AMC. The rest is history – omend AMCs ridt mod himlen er sket over to omgange: Først i januar 2021 og så en tur mere i maj 2021.

Historien rummer ingredienserne til et eventyr. Det er folket mod tyrannerne (læs: hedgefonde og Wall Street) og David mod Goliat. GameStop og AMC er fortællingen om de gode mod de onde – nu på aktiemarkedet.

Og nu vi er ved Hollywood, er der selvfølgelig også en biograffilm på vej. Fredag den 28. januar er der premiere på »GameStop: Rise of the Players«.

Allerede sidste år var historien om GameStop vokset langt ud over finansmediernes interessesfære, og alle større mediehuse i Danmark fortalte om dette lille stykke børshistorie, der udspillede sig for vores åbne øjne.

Historien har været så opsigtsvækkende, at handelsplatformene hos Saxo Bank, Nordnet og Danske Bank har været rødglødende af handler i de to aktier, der har været blandt de mest populære papirer i 2021. I sig selv en temmelig opsigtsvækkende udvikling.

Nu er oprøret slut. Og dog.

Først en status. GameStop er siden toppen for godt et års tid siden faldet 70 procent, og AMC, der toppede i maj, er faldet fuldstændig tilsvarende. Begge aktier ligger imidlertid langt over niveauet fra før oprøret startede.

Set over en femårig periode har AMC givet et positivt afkast på 17 procent, mens GameStop har leveret 428 procent inklusive udbytter. Det er ikke helt dødt endnu.

Undervejs i løbet af det seneste år har de etablerede analysehuse droppet at dække aktierne. Det var meningsløst.

Stifter og ceo i Maj Invest Jeppe Christiansen kaldte dem for »skraldespandsaktier« og advarede i et interview i Euroinvestor om, at aktieinfluencere manipulerede markedet.

For de hårdkogte oprørere er en sådan udtalelse fra en af de mest anerkendte stemmer i branchen i sig selv blot endnu et vidnesbyrd om, at de »store« er bange for deres egen position. Sådan er logikken også i denne absurde historie.

De store finanshuse er imidlertid også rykket tilbage med dækning af aktierne. Omend de er hamrende negative. Et af de store finanshuse, Credit Suisse, har for eksempel et frisk kursmål på AMC på 1,55 dollar pr. aktie – et reelt kollaps i forhold til den seneste kurs på børsen i USA.

Ingen professionelle analytikere ser i øvrigt en upside i aktierne. Ingen anbefaler deres kunder at købe aktierne.

Men hvor kommer det lille »og dog« så ind henne?

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hedgefonde har fået private investorers potentielle ageren ind i risikovurderingen, når de overvejer at spekulere i kursfald i enkeltaktier.

Shorthandler er kommet for at blive. Og godt for det, må jeg tilføje. Shorting er med til at disciplinere markedet og virksomhederne, da nogle hedgefonde er umanerligt gode til at finde huller i osten, dårlig ledelse og uholdbare forretningsmodeller. Den viden, de bibringer markedet, nyder alle godt af.

Men hvis en hedgefond får øje for det største skrammel af en overvurderet virksomhed, skal den alligevel tænke sig om to gange. Hvis shorthandlerne bliver for mange, for store, for »grådige«, så risikerer de, at hammeren falder i form af kollektivet af småaktionærerne, der rotter sig sammen og slår fra sig.

Nok er oprøret smuldret, men effekten på markedet vil bestå.