Er det ved at gå statsminister Mette Frederiksen (S), som det gik hendes socialdemokratiske forgænger Helle Thorning-Schmidt i håndteringen af økonomien? Noget kan tyde på det.
Det må være analysen efter en kaotisk weekend, hvor et pressemøde med statsministeren i Spejlsalen fredag først efterlod mere kaos end svar. Og nu efter en blodrød mandag på finansmarkederne, hvor regeringen efter et møde med erhvervslivets top mangler både præcist og konkret at fortælle, hvordan de vil trække erhvervslivet og lønmodtagerne gennem en coronakrise, der er ved at vælte økonomien.
Her er Berlingske guide til regeringens tre problemer i håndteringen af coronakrisen:
1. Hvad vil regeringen egentlig gøre? Svaret kom ikke mandag
Det er konstruktivt at ville finde på nogle initiativer, der kan hjælpe ramte brancher. Men ingen har nogen klar idé om, hvad regeringen præcist vil gøre og hvordan. Det er et oplagt redskab, at regeringen udskyder moms- og skattefrister, men hvornår og med hvor mange uger? I 2009 udsatte regeringen også moms- og skattefristerne som et svar på finanskrisen, men kan det fungere, uden at regeringen også forpligter bankerne på at give en hånd? Endelig er der spørgsmålet om kompensation til de virksomheder, klubber og spillesteder, der er kommet i klemme på grund af regeringens henstilling.
En runde uden tilskuere koster superligaklubberne 20 millioner kroner, skrev DR mandag. Penge, som er tabt og aldrig kommer igen. De kommende dage vil det vælte frem med store og små eksempler på, hvordan små og store virksomheder rammes økonomisk af regeringens inddæmningsstrategi.
Mette Frederiksen har fumlet, og der er brug for, at regeringen handler hurtigt for genskabe tilliden. For sportsklubber, spillesteder og alle denne verdens arrangører er følsomme overfor selv små tab.
Det er uklart, hvorfor der skulle holdes særskilte møder med lønmodtagerne og erhvervslivet om et fælles problem.
2. Mette Frederiksen har forvandlet krisehåndtering til et økonomisk mareridt
Da statsministeren fredag lod det være en henstilling til danskerne og erhvervslivet om at droppe arrangementer med over 1.000 deltagere, lukkede hun muligheden for, at virksomhederne med et regeringspåbud i hånden kunne gå til deres forsikringsselskab. Ideen om en henstilling var sikkert godt ment som et afmålt og nuanceret svar på coronakrisen. Konsekvensen er et mareridt for konkrete virksomheder, klubber og spillesteder – og sikkert for Mette Frederiksens regering, som med sikkerhed vil blive tvunget til at punge ud i stor stil.
Beskeden fredag eftermiddag fra Erhvervsstyrelsens direktør, Katrine Winding, var ellers, at en hotline og et dialogforum skulle hjælpe erhvervslivet gennem coronakrisen. Nogle timer senere blev toppen af erhvervslivet i al hast indbudt til møde mandag kl. 13.00 med statsministeren og regeringens økonomiske topministre. En kop kaffe og et telefonnummer duede alligevel ikke.
Et uskønt forløb. Overraskende valgte statsministeren oven i købet den sære fremgangsmåde først at holde et møde med lønmodtagerne mandag formiddag. Det er uklart, hvorfor der skulle holdes særskilte møder med lønmodtagerne og erhvervslivet om et fælles problem.
Med blodrøde aktiemarkeder og rapporter om økonomiske tab og aflysninger har der næppe nogensinde været mere fodslag mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om, at det er regeringsopgave at bidrage til at få virksomheder og lønmodtagere gennem coronakrisen.
3. Er regeringen fanget på bagkant af økonomien – ligesom Helle Thorning-Schmidt?
Statsministeren og regeringen har misforstået situationens alvor. Allerede fredag var det klart, at coronakrisen af sig selv ville svække dansk økonomi på grund af aflyste rejser, aflyste møder, karantæne og almindelig uro blandt danskerne. Uanset om henstillingen til at droppe store offentlige arrangementer var korrekt eller ej, har det forstærket den negative effekt på dansk økonomi til en nedadgående spiral. Vi mangler stadig de hårde nøgletal; de skal nok komme.
Dansk økonomi er på vej i recession. Den nedslående konklusion er, at Europa anført af Italien er på samme vej. Udviklingen i finansmarkederne er et alvorligt signal om, at verdensøkonomien er truet af coronakrisen. De økonomiske grundforudsætninger for hele Mette Frederiksens regeringsprojekt vakler, og dermed også fundamentet under hendes klimaplaner, hendes indgreb mod Blackstone og hendes plan om at udbygge velfærden.
Statsministerens initiativer til at hjælpe udsatte brancher, styrke virksomhedernes likviditet og yde kompensation til spillesteder og klubber, der har oplevet tab, kommer ikke til at række. Og hvis ikke statsministeren allerede nu forbereder sig på at bruge hele Finansministeriets og regeringens arsenal af instrumenter lige fra analyser og scenarier til muligheden for et større finanspolitisk indgreb længere nede af vejen, kan det gå Mette Frederiksen som Helle Thorning-Schmidt; hun endte med at tabe magten på manglende økonomisk lederskab.
Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør
