Der er noget helt galt med danskernes spekulation i Norwegian
Tusindvis af danskere har gamblet med at købe den faldende Norwegian-aktie. Men en aktie er ikke nødvendigvis billig, fordi den falder i værdi. Det kan vise sig at være dyre lærepenge.

Tusindvis af danskere har gamblet med at købe den faldende Norwegian-aktie. Men en aktie er ikke nødvendigvis billig, fordi den falder i værdi. Det kan vise sig at være dyre lærepenge.

Helt banale begynderfejl har kostet dyrt for titusindvis af danskere, der har prøvet lykken som aktionær i det norske lavprisselskab Norwegian. Det får mig til at konkludere to ting: Folk aner tilsyneladende ikke, hvad en aktie er, og hvad kursen udtrykker.
Den påstand vender jeg tilbage til. For nu har hyggen sænket sig over det efterårsferieramte Danmark. I aften er vinen forhåbentligt skænket, ungerne sidder med iPaden, og stegen skal skæres. Men den skarpe kniv smutter ud af hænderne og falder. Langt de fleste mennesker reagerer i den situation lynhurtigt og instinktivt på faren: Vi flytter fødderne, råber »shit« og lader kniven lande sikkert på køkkengulvet.