Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Der er en bog, som chefen ikke vil læse

Alligevel sker det. Hver dag og hele tiden. Dårlig ledelse. Selv for de bedste.

»Det er fornuftigt, klogt og ansvarligt af os at søge inspiration. Det er en del af pakken: At vi søger at gøre os bedre. At vi flytter os, ikke bliver kørt over eller efterlades på stationen – metaforerne er mange, Ikke mindst i disruptionæraen. Det er bare ikke altid lige nemt,« skriver Adam Estrup i denne kommentar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Som ledere er vi ikke kun ansvarlige for virksomhedens ve og vel – aktionærer, bestyrelse og alt det der. Vi er også ansvarlige for vores medarbejderes muligheder for at shine. Ansvarlige for at bedrive god ledelse. Ansvarlige for at søge inspiration. Som i litteraturen.

Når man søger »management book« på Amazon, får man flere end 100.000 hit – og 4.020.000.000 (sic!), når man googler. Alle, der har haft fornøjelsen af en uddannelse med ledelseselementer, vil have stiftet bekendtskab med flere af disse – og mange er blevet udsat for dem af deres chefer.

Nogle forfattere opnår gurustatus og omtales ærefrygtigt af passionerede følgere, ligesom erhvervsikoner diverterer business-offentligheden med, at den og den ledelseshåndbog ligger på deres natbord, mens konferencer og masterclasses med de fremmeste forfattere tiltrækker horder af indsigtshungrende ledere.

Det er fornuftigt, klogt og ansvarligt af os at søge inspiration. Det er en del af pakken: At vi søger at gøre os bedre. At vi flytter os, ikke bliver kørt over eller efterlades på stationen – metaforerne er mange, Ikke mindst i disruptionæraen.

Det er bare ikke altid lige nemt.

»Det handler i bund og grund om, hvordan vi eksekverer. Men, igen, vi er mennesker.«


Dels er vi mennesker med indbyggede og tillærte fejl og mangler, dels anføres ofte, at bøgerne rammer ved siden af skiven. At de er skrevet af skrivebordsgeneraler, som nok ved, hvordan man over 1.000 sider vinder slaget, men ikke aner en bjælde om slagmarken. Hvor dagligdagen er lemlæstelse, død og ødelæggelse – se Netflix’ fremragende »Norsemen«, der garnerer vikingedagligdagen med ledelsesfilosofi, kønspolitik og politisk ukorrekt dialog. I øvrigt på engelsk med frydefuld norsk accent.

De tykke bøger inspirerer så andre til mindre voluminøse bud på god ledelse. Ja, endda helt ned i pixibogsformat og ofte med tilpassede konsulentydelser og udviklingsforløb, når de nu ikke er guruer nok til at præcidere masterclasses.

Det mest interessante er måske, at det ofte er fløjtende ligegyldigt, om natbordet byder på mursten eller læs let-hæfter. Nogle gange virker det – andre gange ikke. Og under alle omstændigheder findes der ikke en one size fits all-management.

Det handler selvfølgelig om konteksten. Om vi evner at perspektivere inspirationen – om vi formår at omsætte den til noget, vores omgivelser fatter, respekterer og kan arbejde med.

Der, hvor det virker, vil man lommepsykologisk kunne argumentere, at alle ledelsesfilosofier vil folk det godt – bortset fra dem, der er bygget over læsten the beatings will continue until morale improves; men de er ikke så populære mere. Se Charlotte Langkildes indsigtsfulde »Bedraget« om The Johannes Petersen School of Management.

Det handler i bund og grund om, hvordan vi eksekverer, men igen: Vi er mennesker, og hvor der er mennesker, er der misforståelser, fejl og så videre.

Nu gør de fleste af os det ikke med vilje; det er de færreste, som går på job for at lave et dårligt stykke arbejde. Ej heller chefer, hvor håbløse vi end kan være, og hvor mange bøger vi måtte have læst.

Alligevel sker det. Hver dag og hele tiden. Dårlig ledelse. Selv for de bedste. Og ingen beskriver det mere pædagogisk end tegneserieforfatteren Scott Adams i 1996-bogen »The Dilbert Principle«. Heri fører han med kirurgisk præcision bevis for, at leadership is nature’s way of removing morons from the productive flow.

Den er underholdende, indsigtsfuld og ikke mindst så meget på kornet, at det gør ondt. Dels fordi man selv er blevet udsat for det. Og værre endnu, fordi man som leder har udsat andre for det.

Nyd & lær!