Denne legendes strategi kan få sit helt store comeback resten af årtiet

Passiv investering i børsnoterede fonde har været det store salgshit for investeringsbranchen siden finanskrisen i 2008. Men verden er forandret. Måske sidder den lille aktive investor igen med alle esserne.

Nu 78-årige Peter Lynch brugte øjnene og leverede i sin tid vilde afkast for investeringsfonden Fidelity Magellan. Arkivfoto: Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix Charles Krupa

Mange iagttagere og økonomer – inklusive undertegnede – har trukket på erfaringerne fra 1970erne, når verdens aktuelle tilstand skal beskrives. Høj inflation, energikrise og faretruende økonomisk krise.

Historien gentager sig muligvis ikke, men den rimer, som Mark Twain sagde. Og tiden i dag rimer godt med dengang i 1980-82, da den amerikanske centralbankchef Paul Volcker effektivt stoppede 1970ernes inflation med højere renter i et tempo, der sendte USA i recession.