Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Den digitale kunstscene blomstrer under krisen

Virtuelle eller digitale kunstudstillinger kan til en vis grad kompensere for de mange coronalukkede kulturinstitutioner. Men det kan aldrig erstatte den fysiske kontakt med kunsten.

En mand poserer foran værket »Comedian« af Maurizio Cattelan til Art Basel sidste år i Miami, Florida. I år må kunsten opleves digitalt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eva Uzcategui/Reuters/Ritzau Scanpix

Ikke så snart var covid-19 udbrudt i Asien, før den internationale kunstscene reagerede med aflysninger. Den første reaktion kom fra kunstmessen Art Basel i Hongkong, der skulle have fundet sted i marts, og derefter fulgte aflysning på aflysning ud over alle de coronaramte kontinenter.

Som var det en global steppebrand under udvikling fulgte ikke blot de dagsaktuelle kunstmesser, men også museer, kunsthaller og gallerier – alle steder blev midlertidigt lukket med store økonomiske tab til følge. Nedlukningen gjaldt også store begivenheder såsom Arkitekturbiennalen i Venedig, der i første omgang forsøgsvis blev udsat til eftersommeren, men som senere blev rykket helt frem til foråret 2021 i det stille håb, at Italien til den tid er vendt tilbage til om ikke normale, så tålelige tilstande.

Fremtidens kunstscene er uforudsigelig. Også herhjemme. For hvordan kunstinstitutioner skal klare sig ud af den økonomiske krise, står stadig hen i det uvisse.

Hjælpepakker slår næppe til, men gudskelov var de store, private fonde hurtigt ude med millionbeløb i anseelige størrelser, som gav håb for fremtiden. Men for den enkelte kunstner kan fremtiden dog forekomme usikker i og med, at samlere og museer kan være tilbageholdende med indkøb.

Det er også en kendt sag, at når der er krise, er det fortrinsvis den sikre kunst, som der bliver købt ind af. Sådan var det under finanskrisen, og sådan vil det vel også være nu? Erfaringen fra den seneste finanskrise viste også, at når det gjaldt den sikre kunst, som alle kunne blive enige om ville indskrive sig i kunsthistorien, blev der gerne investeret millioner ud fra den betragtning, at et kunstværk ville være en bedre pengeanbringelse end de noget usikre værdipapirer.

Da den nuværende krise ikke blot er en økonomisk krise, men også en sundhedskrise, er situationen en helt anden end i årene efter 2008. Ganske vist påvirkede recessionen dengang, at der blev skåret drastisk ned, men man kunne dog stadig mødes i kunstens verden på museer eller udstillinger for at få oplevelser, der gav næring til dagligdagen.

Kreativiteten udvikler sig

Med den aktuelle krise har det været anderledes i og med, at vores kulturinstitutioner og gallerier har været lukket i måneder. Dermed har vi været afskåret fra at have direkte kontakt med kunsten. Det har været et stort savn, men det har også givet anledning til at gå mere kreativt ind i det digitale univers, som dog på ingen måde kan erstatte den fysiske kontakt med et kunstværk. Positivt har det dog været, at nøden på mange måder har lært alle de førende museer og gallerier både her og i udlandet at udvikle deres digitale platform, og det har været til stor inspiration i en tid, hvor man har været udelukket fra kulturinstitutionerne.

Især har de dagsaktuelle og kommercielle kunstmesser været hurtige til at udvikle de digitale muligheder. Efter at Art Basel i Hongkong måtte lukke, var der stor spænding om, hvorvidt hovedmessen, som hvert år finder sted midt i juni i Basel, kunne gennemføres. Det blev den, dog ikke fysisk, men digitalt, og ifølge messen selv blev det en succes med Online Viewing Rooms, hvor man kunne klikke sig ind for at blive sat i forbindelse med de 282 gallerier, der deltog med hen ved 4.000 kunstværker.

Da det som galleri er meget vanskeligt at blive optaget på Art Basel, er det en messe med et højt kunstnerisk niveau. Derfor er der altid meget fokus på Art Basel. Fra Danmark deltager som regel kun gallerierne Nils Stærk og Nicolai Wallner, som efterhånden har været med en del år ud fra de kriterier, at de både er progressive og dernæst har en fast kreds af samlere. For begge gallerier var den virtuelle version af Art Basel en teknisk udfordring, men samtidig var det også en god anledning til at lære nye måder at begå sig på digitalt.

Ganske vist opstod der nye muligheder med den digitale version af Art Basel, men som Nils Stærk erfarede, fandt han ikke, at den virtuelle messe overordnet var en succes. I hvert fald ikke for hans galleri. Så derfor glæder han sig i den grad til at kunne deltage i en fysisk messe næste år, da han må erkende, at den virtuelle oplevelse kun bekræfter, at kunst skal ses i virkeligheden. For Nicolai Wallner var erfaringerne mere tilfredsstillende. Ganske vist solgte han mindre, end han plejede, men han havde dog fået afsat værker til ny samlere af blandt andet Jeppe Hein og Alexander Tovborg og også af den meget up-and-coming Julie Lænkholm.

Nok var Art Basel efter lukningen for en uges tid siden af den opfattelse, at den virtuelle version var vellykket, men til Financial Times udtalte messens globale CEO, Marc Spiegler, nu også, at fremtidens kunstverden ikke kun er digital.

Selv må jeg indrømme, at nok finder jeg det interessant med den virtuelle information, som jeg har haft stor glæde af under covid-19, men den kan aldrig erstatte den fysiske kontakt med kunst.