Da Lloyd Blankfein fik sit første job, hvor jakkesæt og slips var et krav, tog hans chef ham til side for at give ham et godt råd fra en gammel rotte i faget: Han burde investere i et sæt flipstivere.

Den fremtidige Goldman Sachs-topchefs skjorteflipper stak nemlig op, og det er et absolut no-go på det formelle og traditionsrige advokatkontor. Senere rådede samme chef ham til at droppe polyesterslipsene og skifte dem ud med slips fra Hermès.