Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Corona og præsidentvalg forude vil betyde turbulens på aktiemarkederne

Tilbageslaget for de amerikanske aktier i starten af september kan meget vel være en kortvarig korrektion i et økonomisk opsving. Men i en situation med corona og præsidentvalg forude må man forvente turbulens på aktiemarkedet.

Aktiefaldene i starten af september føles givetvis heftige, men sandheden er, at de kun modsvarer den stigning, vi så de sidste to uger af august, skriver international cheføkonom hos T. Rowe Price Nikolaj Schmidt i denne kommentar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Justin Lane

De første par uger af september bød på det første reelle tilbageslag for amerikanske aktier, siden den nærmest lineære himmelflugt begyndte tilbage i marts.

Er tilbageslaget et varsel om dårligere tider, eller udgør det en ny investeringsmulighed? Jeg tror mest på det sidste. Det er min overbevisning, at vi er i den indledende fase af et nyt økonomisk opsving, og at markedet er højere prissat om et år end i dag. Jeg er dog også meget opmærksom på en række underliggende risici, der lurer i horisonten og kan give store markedsudsving.

Aktiefaldene i starten af september føles givet vis heftige, men sandheden er, at de kun modsvarer den stigning, vi så de sidste to uger af august. Det var endda en periode med notorisk lav handelsaktivitet og ringe markedslikviditet, idet store dele af investormiljøet i netop de uger slukkede computerskærmene og drog i sommerhus eller på stranden.

Derfor tror jeg, tilbagesættet er en kortvarig korrektion snarere end et mere fundamentalt kursskifte i markedet.

Måske er vi bare blevet så vante til, at markedet kun kan gå op, at det gør ekstra ondt, når det kortvarigt går nedad.

Kilder til udsving

Så hvad har vi lært af den seneste måneds markedsaktivitet, og siger den noget om, hvor markedet skal hen i de kommende måneder? Der er sket meget den sidste måned.

For det første har de toneangivende centralbanker sat en tyk streg under, at de ufortrødent agter at støtte det økonomiske opsving. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har f.eks. – temmelig opsigtsvækkende – annonceret, at den har i sinde at fastholde renten på det nuværende ultralave niveau, indtil inflationsmålet på 2 % er nået – og sandsynligvis lidt til. For nu har de tilføjet, at målsætningen om 2 % er en gennemsnitsbetragtning, og inflationen i perioder kan være noget over 2 %, uden at renten hæves. Dette er en opmuntring for investorerne.

Mindre opmuntrende er det imidlertid, at flere store spørgsmålstegn står og flagrer forud for det amerikanske præsidentvalg, der så småt er på vej ind på opløbsstrækningen. Det vil utvivlsomt være en betydelig kilde til markedsudsving.

Nikolaj Schmidt

»Historisk har aktiemarkedet responderet mere positivt på valget af republikanske præsidenter end af demokratiske ditto på grund af republikaneres fokus på deregulering og skattelettelser.«


Joe Biden er ganske vist i mit perspektiv favorit til at overtage embedet, men hvis det bliver tæt løb, kan dagene og ugerne efter valget godt blive grimme. Det er nemlig ikke givet, at nogen af kandidaterne vil anerkende et eventuelt nederlag, hvis det er tæt.

Som følge af covid-19 vil valget i vid udstrækning afhænge af brevstemmer. Og Trump har advaret kraftigt imod valgfusk med brevstemmer, og de færreste tror nu, at et resultat rent faktisk vil indfinde sig på valgnatten, som der ellers er tradition for. Det er ikke utænkeligt, at der går dage eller uger, før der er fundet en vinder, og selv til den tid kan der meget vel herske usikkerhed om legitimiteten af processen op til og efter valget.

Uanset udfaldet tror jeg, at en stor del af den tabende sides vælgere antageligvis vil nægte at anerkende modparten som vinder. Det øger risikoen for protester og anden tumult. Det er uro, som aktiemarkedet ikke bryder sig om, og som kan øge udsving i markedet.

Historisk har aktiemarkedet responderet mere positivt på valget af republikanske præsidenter end af demokratiske ditto på grund af republikaneres fokus på deregulering og skattelettelser.

Dog har den siddende præsidents modus operandi skabt politisk usikkerhed på både nationalt og internationalt niveau, og markedet kan som bekendt ikke lide politisk usikkerhed. I den optik vil markedet sandsynligvis omfavne en tilbagevenden til mere traditionel politisk tænkning og beslutningstagning, som Biden repræsenterer.

Coronanedlukning

Endnu en væsentlig kilde til markedsudsvinget er covid-19. Det store spørgsmål er egentlig ikke, om vi får eller allerede er inde i en anden eller tredje bølge, men om stater formår at begrænse smitten og beskytte de mest udsatte uden af skulle indføre omfattende nedlukninger. I USA har anden bølge ganske vist skadet den økonomiske aktivitet, men ikke mere end at den er under kontrol, hvilket er opløftende.

Mindre opløftende scenarier ser vi udspille sig i f.eks. Israel, hvor regeringens svar på anden bølge var endnu en komplet nedlukning af økonomien, hvilket er enormt skadeligt.

Vi tror på, at de største økonomier kan undgå endnu en runde af nedlukninger, men situationen i Israel er for alvorlig til, at vi kan afvise, at det kan gentage sig i andre lande. Som jeg ser det, er større nedlukninger den største risiko for det økonomiske opsving. Indtil der er fundet en vaccine, forbliver det altså vores eneste mulighed at leve med virussen.

Finanspolitik

Endelig er vi meget opmærksomme på usikkerhed forbundet med finanspolitikken i USA. En finanspolitisk stramning er uundgåelig på et eller andet tidspunkt. Men stramningen bør udskydes, indtil det økonomiske opsving er mere solidt forankret.

Forventningerne til yderligere lempelser af finanspolitikken inden præsidentvalget til november er lave. Så en lempelse kan være en positiv overraskelse for markedet. Dog kan usikkerheden om, hvorvidt demokrater og republikanere overhovedet kan nå til enighed om nye lempelser, skabe flere udsving. Det samme er konsekvenserne ved ikke at kunne lande en ny aftale, og det skal investorerne holde tæt øje med over de kommende måneder.

Og hvad så?

Hvor efterlader alle de usikkerhedsfaktorer os i forhold til allokering af kapital? Det er stadig min overbevisning, at vi er i et tidligt stadie af næste økonomiske opsving, og at vi har flere år med fremgang foran os.

Optimismen vil tiltage, i takt med at risici reduceres i relation til præsidentvalget, coronavirus og en ny understøttende skattepakke. Omvendt vil det give negativt udslag i markedet, hvis disse risici ender med at materialisere sig.

Tilbage står, at vi må vi leve med større markedsudsving, end vi har været vant til siden marts.