Coops nedtur er en ægte dansk tragedie – af Morten Korch'ske dimensioner

Krisen i Coop udstiller en ejerstruktur, der er meget sårbar overfor kriser. Det er trist. De mange brugsforeninger med deres lokale forankring udgør ellers en helt unik dansk tradition.

Coops rødder går 156 år tilbage, og det er dermed en af Danmark ældste virksomheder. Virksomheden hed Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) indtil 12. januar 2013. Sven Gjørling/Ritzau Scanpix

I 2021 oprettede bestyrelsen i Kvickly Allerød en »genstartpulje 2021« og udlovede 100.000 kroner til initiativer, som kunne være med til at genstarte byens foreningsliv på den anden side af coronanedlukningen.

Blandt modtagerne af pengene var blandt andet KFUM Spejderne, som skulle indvie en hytte til spejderaktiviteter for børn og unge fra Lynge og Allerød, efterlønsklubben, som gennemfører arrangementer til glæde for byens efterlønnere, Lillerød Badminton, der kunne holde hallen åben i sommerferien, og Red Barnet Allerød, der modtog bidrag til ferielejr for børn, unge og familier i udsatte positioner.