Centralbanks træk for at redde statsbudgetterne kan ikke blive ved

Når Den Europæiske Centralbank bruger alle midler på at hjælpe potentielt gældstruede medlemslande med støtteopkøb, er det ikke bare den sidste instans for at holde markedet stabilt. Det er finanspolitiske støtteaktioner, som reelt kan støde sammen med de mål, ECB ellers har mandat til at styre efter. Især inflationen.

Økonomen Willem Buiter mener, at centralbankerne risikerer at svigte deres hovedopgave med at holde stabile priser med deres store opkøb af statsgæld. Jens Nørgaard Larsen

Siden andet kvartal af 2021 har inflationen i Storbritannien, USA og eurozonen ligget langt over centralbankernes mål på to procent. Den kraftige prisudvikling kan til dels forklares med coronapandemien, følgerne af Ruslands krig i Ukraine og gentagne fejlvurderinger i både Bank of England, Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB).

Men en anden mulig forklaring er, at pengepolitikken ligger under for finanspolitisk dominans. Centralbankerne har kørt med aggressivt lave renter og opkøb af gæld for at støtte deres regeringers ekspansive finanspolitik, selvom de har vidst, at den kurs kunne komme i karambolage med deres mandat om prisstabilitet uden at være nødvendig for at sikre den finansielle stabilitet.