Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Budskabet fra Wammens sommerpakke – der er brug for en folkebevægelse mod usaglige statslige cigarkasser

Hverken et rødt eller blåt flertal må have lov til at bruge skatteydernes penge på usaglige cigarkasser eller deres egne ideologiske kæledægger. Der må findes nogle principper for, hvad staten kan bruge sine penge på, også de helt små beløb, som ingen gider tale om. Der er brug for en folkebevægelse mod statslige cigar- og gavekasser. Arbejdet bør starte nu.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke kun ansvar for de store tal i finansloven, men også de små. Det skal hun huske, når finansminister Nicolai Wammen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) snart får forhandlet en sommer- og erhvervspakke på plads, for det ser ud til, at der gået cigarkasse i det hele. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Egentlig burde alle glæde sig, når regeringen og formentlig et bredt flertal i Folketinget i løbet af de nærmeste dage indgår en aftale om en sommer- og erhvervspakke. Bare ordet sommerpakke er designet til at få os alle til at føle os godt tilpas – ligesom sidste år, hvor sommeren også blev dyppet i en politisk sommerpakke.

Da regeringen for godt en uge siden med deltagelse af finansminister Nicolai Wammen (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S), skatteminister Morten Bødskov (S) og kulturminister Joy Mogensen (S) spillede ud med regeringens forslag til en sommer- og erhvervspakke, lå der 1,6 milliarder kroner i gavepakken. Sidste sommer var det kun 700 millioner kroner, der blev kastet ud i hyggelige ting som gratis indenrigsfærger med ledsagende kødannelse, 50.000 gratis ture med den offentlige transport, en million orange billetter over Storebælt og et midlertidigt højere bundfradrag for udlejning af sommerhuse.

Regeringens nye udspil på 1,6 milliarder kroner lægger blandt andet op til udgifter på 800 millioner kroner til at kickstarte turismeerhvervet i Danmark, til en ny runde lavere priser på indenrigsrejer, kulturarrangementer og penge til sårbare ældre samt også en ramme til udsatte sektorer på 400 millioner kroner.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Meget af det, vi ved, er stadig malet med bred pensel, men der er grund til at læse det med småt, som regeringen allerede har spillet ud med.

Det er nemlig på tide at tage en debat om alle de cigarkasser, som fortsætter med at blive åbnet af politikerne. Og desværre er også den kommende sommerpakke designet til at ekspandere cigarkassesamfundet yderligere. Et samfund, hvor politikerne opfinder alle mulige små og store cigarkasser, hvor man kan opfylde egne og partiernes små ideologiske ønsker inden for en ofte lidt tandløs økonomisk ramme, men nok til at man kan påstå, at man har håndteret et problem eller plejet nogle særinteresser.

Den radikale politiker Lotte Rod møder op til forhandlingerne i en stemning, som vil passe regeringens cigarkassetænkning: med et radikalt ønske om en sommerferiepakke med ture og kolonier i fritidshjem, sfo'er og klubber, som hun skriver på Twitter.

Man kan ikke være uenig med De Radikale i, at hvis regeringen og andre partier skal have noget, så skal de da også have deres hyggelige millionpulje, som fritidshjem, sfo'er og klubber kan søge. Sådan er cigarkassetænkningen. Intet sker i Danmark, hvis der ikke er en lille hyggelig statslig pulje. Og det kan da godt være, at det er en god idé, at børn og unge kommer ud og ser noget efter coronakrisen, men har nogen sat sig ned og set på, om der efter et år, hvor børnene har været hjemme fremfor i fritidshjem og sfo, ikke er et restbudget her og der, som står og venter på at blive brugt til netop det formål, som Lotte Rod taler om?

I cigarkassesamfundet kan man altid bruge nogle millioner uden at have at have brugt nogen tid på analyser og andet hjemmearbejde.

Man bør også trænge langt dybere ned i erhvervsminister Simon Kollerups (S) forslag om at oprette en pulje – en cigarkasse – på op mod 300 millioner kroner, som restauranter i landets fire store byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, kan søge. Regeringens forslag er, at restauranterne kan søge op til 50.000 kroner til »give kunderne gode tilbud«.

Fattige danskere er ikke problemet

Det er forbløffende så lidt debat, der har været om forslaget, hvilket sikkert afspejler, at det ikke drejer sig om så mange penge. Men udover at latterliggøre forslaget, fordi det største problem lige nu ikke er fattige danskere, tværtimod, men fattige restauratører, der leder efter kunder, bør det også angribes helt sagligt og faktuelt.

Hvorfor vil regeringen designe en pulje til restauranterne i de fire største byer? Hvad er det saglige og faglige grundlag for forslaget, hvis man ser bort fra, at alle fire byer har socialdemokratiske borgmestre?

Regeringen må præsentere helt klare tal, der viser, at omsætningen og indtjeningen hos restauranterne i netop de fire byer lider mere end i Esbjerg, Svendborg, Kolding eller Helsingør.

De har det hårdest

Vi på Berlingske er ikke klogere end arbejdsløshedsstatistikken, som i hvert fald giver et slags fingerpeg om, hvem der har haft det hårdest blandt byerne i Danmark.

En simpel gennemgang af Danmarks Statstiks ledighedstal fordelt på landets 98 kommuner viser et klart billede.

Man kan således studere de ti kommuner med den største ledighedsstigning, siden coronakrisen begyndte, ud fra tallene fra Danmarks Statistik: Det er Tårnby, Læsø, Dragør, Ishøj, Brøndby, Høje-Taastrup, København, Rødovre, Hvidovre, Albertslund og – hvis man ønsker at ignorere de 1.776 indbyggere på Læsø – med Glostrup på 11.-pladsen. I kort form er ledigheden altså steget suverænt mest i Hovedstaden og i kommunerne rundt om København.

Blandt de ti (11) kommuner, hvor ledigheden er steget mest, er den steget med voldsomme to procentpoint, hvilket er mere end dobbelt så meget som stigningen i ledigheden på landsplan, som er 0,8 procent. De øvrige tre storbyer har ikke oplevet nogen særlig stigning i ledigheden: Ledigheden i Aarhus er steget med 0,8 procentpoint, og den er steget med blot 0,5 procentpoint i Odense og Aalborg. Arbejdsløsheden giver altså nul opbakning til Kollerups restaurantpulje til Aarhus, Odense eller Aalborg.

Frederikshavn topper

Hvis man skulle give en hånd til en stor købstad uden for København, må det være Frederikshavn, hvor ledigheden er steget med 1,4 procentpoint.

Regeringen må derfor simpelthen fremlægge fakta forankret i rigtig statistik og regnskabsdata, hvis der skal oprettes en restaurantpulje i de fire største byer. Ellers er det bare en respektløs brug af skatteborgernes penge. Og hvis der er nogen, der lider, er det altså Tårnby og Dragør kommuner, hvor coronakrisen i Lufthavnen og SAS har ramt stenhårdt. Hele puljen kunne passende gå dertil, hvis man altså overhovedet skal have en pulje.

Og der er faktisk principper på spil her.

Vi har i finanspolitikken fået styr på de store tal på statens finanser med budgetlov og regler om finanspolitisk holdbarhed. Men senest rejser sommerpakken spørgsmålet, om der er styr på de små tal og alle de små cigarkasser, hvor politikerne drysser penge ud over det, de nu kan skrabe flertal sammen om.

Ekstra mediestøtte til Danwatch

På den seneste finanslov var der eksempelvis ekstra mediestøtte på fire millioner kroner til det private og uafhængige medie Danwatch, selvom mediet allerede har del i den almindelige mediestøtte. Der var to millioner til Forum for Mænds Sundhed og henholdsvis tre millioner til Rådet for Grøn Omstilling og en million til Forum for Bæredygtig Udvikling eller 92-gruppen. De sidste ligner til forveksling til hinanden, når man sidder og kigger på hjemmesiden. De borgerlige er ikke bedre end venstrefløjen, når det gælder finanslovens cigarkasser.

Men hverken røde eller blå flertal må have lov til at bruge skatteydernes penge på groteske cigarkasser eller deres egne ideologiske kæledægger uden en vis kontrol og systematisk ansvarlighed. Der må findes nogle principper for, hvad staten kan bruge sine penge på, også de helt små beløb, som ingen gider tale om. Når det gælder store investeringer, er der efterhånden nogle principper om, at de skal være samfundsøkonomisk rentable. Sådan blev en usaglig omfartsvej rundt om Mariager stoppet i 2019.

Der er brug for en folkebevægelse mod statslige cigar- og gavekasser. Arbejdet bør starte nu.