Bødskov kan lære en masse af Drusebjerg – for eksempel at svare på pressens spørgsmål

Højdepunktet i den forløbne uge bør ikke være, at Drusebjerg siger noget sludder på TV, men at der er så lidt debat om, hvorfor ministre ikke vil svare på helt konkrete spørgsmål om deres politik fra pressen. Man skal åbenbart være medlem af Folketinget for at få et ærligt, men skriftligt svar fra regeringen.

Skatteminister Morten Bødskov (S). Liselotte Sabroe

Danske Banks chefstrateg Henrik Drusebjerg er selvfølgelig et kvaj, når han i Deadline på DR2 ikke kan se komikkken i, at lige præcis han og hans arbejdsgiver advarer mod at læne sig tilbage for at blive reddet af samfundet, når alt ramler.

»I økonomiske kriser har de unge generationer lært, at hvis der sker noget, kan man læne sig tilbage og blive reddet. Det giver en generation, som mangler vilje og knofedt til at tage fat og skabe sine egne muligheder,« lyder sætningen, som udløste en i bagklogskabens ulideligt klare lys forudsigelig shitstorm på sociale medier fra alt fra DR-legenden Jens Ringberg til den socialdemokratiske boligminister Kaare Dybvad.

Der er ingen grund til at forsvare Henrik Drusebjerg. Danske Banks chefstrateg må – også i bagklogskabens ulideligt klare lys – kunne se, at han måske skal overveje i fremtiden, hvad han stiller op til. Drusebjerg er åbenlyst fejlcastet i den debat, som han deltager i på DR2. Drusebjerg ved rigtigt meget om aktier og nationaløkonomi, men har – så vidt vides – nul dybere indsigt i debatten om ulighed og ulighed mellem generationer.

Kunne næppe begribe sit held

En af tidens centrum-venstre-helte, ulighedsaktivisten Kristian Weise fra Oxfam IBIS, kunne næppe begribe sit held, da han fandt ud af, at han skulle debattere ulighed med Drusebjerg. Hvor var i den debat i stedet kvalificeret modspil til Weise fra eksempelvis professor og tidligere vismand Claus Thustrup Kreiner, professor Søren Leth-Petersen og professor David Dreyer Lassen – alle tre fra Center for Economic Behavior and Inequality ved Københavns Universitet? Man kunne også have inviteret Martin Ågerup, direktøren for Cepos, som også har en stærk mening om ulighed – også mellem generationer.

Nu endte hele balladen så med, at Drusebjerg bakkede og bukkede: »Jeg beklager, at min kommentar kunne misforstås,« skrev han på Twitter.

Andre kan lære noget om at bakke, når man har en dårlig sag. Midt i Arne-debatten har Drusebjerg-balladen sikkert føltes som et frikvarter for regeringens ministre, hvor man med hjælp fra Danske Banks egne aktuelle selvmål kan sætte turbo på synspunktet om, at arrogante bankfolk skal betale en særskat for at finansiere retten til tidlig pension, Arne-skatten.

Ministrene bør selv passe på arrogancen.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Søren Bidstrup

I modsætning til Drusebjerg, som selv vælger, om han vil stille op, er skatteminister Morten Bødskov (S) faktisk forpligtet til at stille op, når medlemmer af Folketinget stiller ham et skriftligt spørgsmål.

Grundlovens paragraf 78 bestemmer, at Folketinget skal have en forretningsorden, og paragraf 20 i den forretningsorden er, at ministre skal besvare skriftlige spørgsmål fra Folketingets medllemmer. Det er en mageløs lille facet ved det danske demokrati.

I mindre civiliserede lande kunne ministeren være fristet til ikke at fortælle hele sandheden, men her har vi i Danmarks ministeransvarlighedsloven, som forbyder ministre at give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger.

Derfor skulle Bødskov svare præcist, da de Konservatives skatteordfører, Mona Juul (K), ville vide, hvad finansieringen af Arne-reformen villle koste i tabt velstand. Regnestykket er selvsagt ikke trivielt, men skatteminister Bødskov svarer, at finansieringen af Arne-skatten vil barbere 0,13 pct. af velstanden på lang sigt.

Regner man lidt videre på tallene, viser ministerens svar, at det varigt vil koste tre mia. kroner i tabt velstand at indrive bankskatten på 1,5 mia. kroner, som Børsen har skrevet.

Ret til at vælge mellem velstand og velfærd

Hertil skal det anføres, at det er enhver regerings prærogativ at vælge mellem velstand, velfærd eller rnoget tredje. Velstanden kunne formentlig – på kort sigt – også være højere, hvis man så stort på miljø eller arbejdsmiljø. Den borgerlige forargelse over velstandstabet bør med andre ord doseres. Mona Juuls spørgsmål er imidlertid væsentligt, fordi det åbner debatten om balancen mellem velstand og velfærd.

Man kan desværre observere, at der hos skatteministeren ligesom hos andre ministre ikke er samme respekt for spørgsmål fra pressen som for paragraf 20-spørgsmålene.

Højdepunktet i sidste uge burde ikke være, at Drusebjerg siger noget sludder på TV, men at der er så lidt debat om svaret fra skatteminister Morten Bødskov, da Børsen har nogle helt konkrete spørgsmål til ministeren om bankskatten, herunder om der ikke kunne findes en mindre skadelig finansiering.

Point til Børsen

Point til Børsens journalister for kort at konstatere, at ministeren ikke vil svare direkte på avisens konkrete spørgsmål. I stedet får Børsens læsere denne her omgang ordgas fra Bødskov – det ligner en fast remse, der nu lires af:

»Det er regeringens holdning, at det er helt fair, når vi beder den finansielle sektor om at give et større bidrag til fællesskabet og hjælpe med at sikre, at de, der har slidt og slæbt i hårde job i årtier, får retten til at kunne gå tidligere på pension. Derfor giver samfundsbidraget mening. Det handler om at sikre en værdig tilbagetrækning, der samtidig er fair finansieret, så det var vigtigt, at pengene skulle passe, og det gør de.«

Drusebjerg stiller i det mindste op, svarer på de spørgsmål, han bliver stillet, og beklager, når han kvajer sig. Det kunne Bødskov lære af.

NY ERHVERVSKOMMENTATOR PÅ BERLINGSKE

Erhvervsredaktionen på Berlingske skal levere solid, troværdig og kritisk journalistik, så vi indfrier vores mission om at afdække erhvervslivets værdi for samfundet. Kommentarer og analyser indrammer og giver perspektiv på vores journalistik, og derfor har vi et hold af faste kommentatorer – i dag virksomhedsredaktør Simon Bendtsen, økonomisk redaktør Ulrik Bie, erhvervskommentator Birgitte Erhardtsen, fra tid til anden også finansredaktør Jakob Chor foruden mig selv.

Vi er glade for, at vi nu får et ekstra medlem af holdet, nemlig erhvervskvinden Eva Zeuthen Bentsen, som ved siden af sit job som partner i den rådgivningsvirksomhed, hun selv har været med til at skabe, Zeuthen Storm, vil skrive om erhvervsliv, den offentlige sektor og ledelse i Berlingske.

Eva Zeuthen Bentsen bliver ny kommentator på Berlingske Business fra i næste uge. Niels Ahlmann Olesen

Eva er cand.merc. i strategi og ledelse fra CBS, tidligere hospitalsdirektør på Gentofte Hospital og tidligere medlem af regeringens ledelseskommission. Eva debuterer på fredag og vil skrive ca. en gang om måneden i Berlingske.