Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Bech-Bruun-dommen udstiller politikernes ansvar i udbytteskandalen – syltekrukken kører videre

Kampen for at placere hele skylden for statens egne skandaler på bankerne, finanssvindlere, advokater og alle mulige andre end dem selv led omsider et nederlag i landsretten i torsdags. Det var på høje tid.

Han vandt: Steen Rode, chief executive partner i Bech-Bruun, efter sejren i Østre Landsret i torsdags. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når retssager bliver til fodboldkampe, ved man, at den er helt gal. Statens erstatningskrav på 1,2 milliarder kroner mod advokatfirmaet Bech-Bruun er netop en af disse retssager, hvor udfaldet udløser stærke følelser.

Der er rigtig mange små lommejurister i Danmark, som vil granske sagen og læse den 211 sider lange dom i den yderst indviklede og komplekse sag om refusion af udbytteskat. Dommen fra landsretten er imidlertid klar. Der kan ikke pålægges advokatfirmaet Bech-Bruun et erstatningsansvar for rådgivningen af den tyske North Channel Bank. Skatteministeriet får ikke medhold på et eneste punkt, nærmest tværtimod.

Man må undre sig over politikere, som ser et problem i, at Bech-Bruun vinder, og at staten taber.

»Jeg forstår virkelig godt, hvis retsfølelsen er kompromitteret efter den her (dom, red.),« siger De Radikales skatteordfører Kathrine Olldag til Berlingske. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti siger noget af det samme. For virksomheder og borgere i Danmark er det vel mest krænkende for retsfølelsen, at politikere undsiger domme afsagt af tre kompetente dommere i landsretten? Intet tyder på, at sagen, som handler om rådgiveransvar og erstatningsansvar, afspejler manglende lovgivning.

Spektakulært nederlag til staten

Det er et spektakulært nederlag til staten og Skatteministeriet, som må gøre ondt. Berlingskes Vibe Hyltoft har dækket sagen tæt og vedholdende, siden den startede.

Det må for at føje spot til skade også gøre ondt på pengepungen. Skatteministeriet skal revidere sit milliardbudget for, hvor meget staten kan forvente at hente hjem fra de øvrige store retssager om udbytteskat. Da skatteminister Jeppe Bruus (S) gik til Finansudvalget i Folketinget for at bede om flere penge til at jagte milliarderne i udbytteskandalen, var historien, at det handlede om at få så mange af de forsvundne 12,7 milliarder kroner hjem.

Sagen er nu, at der skal trækkes 1,2 milliarder kroner fra indtægtsbudgettet, og at udgifterne til advokatbistand på op mod 4,3 milliarder kroner også skal opjusteres, fordi Bech-Bruun ikke skal betale en krone af statens egne tårnhøje advokatudgifter.

Der er selvfølgelig et forbehold. Det er, om staten anker landsrettens dom til Højesteret. Den strategi er selvsagt ikke uden risiko, for det bliver pinligt for staten også at tabe i Højesteret.

Den store principielle historie i forhold til sagen i landsretten handler imidlertid om, hvor dommen efterlader ansvaret for udbytteskatteskandalen.

Politikerne har elsket og dyrket fortællingen om, at ansvaret for udbytteskandalen kan placeres hos onde finansfolk som Sanjay Shah og grådige advokater som Bech-Bruun. Står landsrettens dom ved magt, skal den fortælling skrives om.

Kritik af Skatteministeriet

Man kan nemlig spørge, om Bech-Bruun ikke har ret i den påstand, som de brugte i retten til at argumentere for frifindelse.

»Skatteforvaltningen har udvist egen skyld ved en kombination af undladelser og handlinger. Skat foretog ingen reel kontrol og havde ingen adækvate reaktioner på de mange advarsler, som blev fremsat,« refererer dommen Bech-Bruuns anbringende i retten, og Bech-Bruun advokat argumentede også i sagen for, at Skatteministeriet ikke selv sørgede for at forhindre svindel:.

»Skatteministeriet levede ikke op til de formelle kontrolkrav, der følger af Skatteministeriets regnskabsinstruks, og der blev slet ikke foretaget en materiel kontrol, selvom dette var et krav efter såvel regnskabsinstruksen som almindelige forvaltningsretlige regler, herunder legalitetsprincippet og officialmaksimen,« skriver landsretten.

Mødt med den hårde kritik kommer man til at tænke på, at der sidder en kommission til at undersøge Skatteministeriets ansvar i striben af store skandaler. Der er lagt møder i kalenderen frem til juni 2023. Man må allerede nu spørge, om kommissionen – syltekrukken, om man vil –  kan frikende myndighederne for at have sovet alvorligt i timen.

Landsrettens dom afslører stærke paralleller mellem dels udbytteskandalen og Danske Banks hvidvasksager, dels mellem myndighedernes ageren i både udbyttesagen og under finanskrisen for 13 år siden.

Kernen er den samme

Kernen i både udbytteskandalen og Danske Banks hvidvasksag er den samme. Det er ikke staten, som har svindlet med udbytteskat, men det er heller ikke Danske Bank, som selv har hvidvasket penge. Som vi har set fratager det ikke banken for skyld, for Danske Bank tillod, at store milliarder blev hvidvasket gennem konti i banken, mens Skatteministeriet tillod, at finansfolk kunne svindle sig til at få udbytteskat uberettiget retur.

For Danske Bank bliver der måske en af de nærmeste dage sat et slags punktum, når der formentlig indgås et milliardforlig med den amerikanske og danske stat. I mellemtiden har banken med rette været gennem en dyb krise, som har kostet både den nu afdøde bestyrelsesformand Ole Andersen og topchef Thomas Borgen jobbet.

For Skatteministeriet har de talrige skandaler ikke haft konsekvenser for en eneste af de seneste 11 skatteministre. Tidligere departementschef Peter Loft blev heller ikke fyret på grund af udbytteskandalen, men for sin rolle i Helle Thorning-Schmidts skattesag. Siden har departementschefen heddet Jens Brøchner.

Forskellen i konsekvenserne af skandalerne for de ansvarlige i Danske Bank og for de ansvarlige i Skatteministeriet er påfaldende.

Skubber ansvaret væk

Det politiske systems forsøg på at skubbe ansvaret væk og udsætte konsekvenserne af et stort svigt over for skattesystemet er ligeledes synligt i både udbytteskattesagen og i forhold til finanskrisen.

Den første kritiske rapport om myndighedernes ageren under finanskrisen blev offentliggjort i mandags, da Rigsrevisionen udtalte et alvorlig kritik af Nationalbanken og Finansministeriet for en stor obligationsudstedelse, mens finanskrisen rasede i efteråret 2008. Obligationsskandalen har kostet skatteyderne otte-ti milliarder kroner. Det har taget over 13 år at skrive en kritisk rapport!

Svindlen med udbytteskat startede for ti år siden og blev afsløret i 2015. Kommissionen, der skal undersøge alle skandalerne i Skatteministeriet, bliver tidligst færdig med sit arbejde i 2023, og hvor lang tid går der så, før der eventuelt drages nogle konsekvenser for ministre og topembedsmænd? Man må gætte på aldrig.

Kampen for at placere hele skylden for statens egne skandaler på bankerne, finanssvindlere, advokater og alle mulige andre end dem selv led omsider et nederlag i landsretten i torsdags. Det var på høje tid.

Artiklen er rettet. I den oprindelig artikel refereres til, at der i dommen rettes kritik af myndighederne. Den kritik er Bech-Bruuns anbringende i sagen, ikke dommen.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.