ATPs reklamekampagne er dum, upassende og manipulerende – ingen lyserøde roser til Præstegaard 

ATP må selv kunne se, at der skal sættes en ekstremt høj barre for, hvad tvangsudskrevne midler bruges til. Og det er i hvert fald ikke kække reklamekampagner. 

ATPs topchef, Martin Præstegaard, er den øverste ansvarlige for en udskældt reklamekampagne for pensionsgiganten, som er ramt af tab, dårlige afkast og kritik af sin forretningsmodel. Niels Ahlmann Olesen

Det er nok bare sådan, det er for os mennesker. Det er let at træffe dumme beslutninger, når vi er pressede eller i modvind.

Det gælder åbenbart også for pensionsgiganten ATP, som har hittet på at kaste fem millioner kroner i en annoncekampagne for at forbedre pensionskassens elendige omdømme.