Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

At finde viljen til livet og forandringen

Politik og rammer er vigtige. Men endnu vigtigere er det enkelte menneskes vilje til at finde frem til og gøre det svære, det nødvendige og det rigtige.

Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En fast følgesvend under nedlukningen i foråret var at lytte til podcast. Aktuelle såvel som langtidsholdbare. Til den sidste kategori hører »Bogen, der ændrede mit liv«. Her fortæller otte markante personligheder om litteratur, der har haft afgørende betydning for dem.

Det bliver man klogere af – og ind imellem overrasket. Hvem havde troet, at det var Simone de Beauvoirs erindringer, som satte en 17-årig norsk arbejderdreng på sporet af, hvad der skulle blive hans livsbane. Og gav os storslåede læseoplevelser som for eksempel »Ud og stjæle heste« og »Mænd i min situation« fra Per Pettersons hånd, hjerte og hjerne.

Det inspirerede mig til at lede i min egen bogreol efter svar, som kunne give mig perspektiv på den opgave, som vi står over for i kølvandet på coronaepidemien: Hvordan finder man mening efter krisen?

Det bragte mig til »Did You Ever Have a Family« af Bill Clegg fra 2015.

»Andre mennesker har set deres livsværk styrte i ruiner – at hjælpe dem til at rejse sig vil kræve meget af os som samfund. Men det vil ikke mindst kræve noget af os som mennesker.«


Bogens afsæt er voldsomt. Natten før datterens bryllup eksploderer June Reids hus – og med sig tager branden hendes datter, kommende svigersøn, eksmand og kæreste. Hele hendes familie udslettes.

Og man kan selvfølgelig spørge sig selv, om det er rimeligt at sammenligne corona med så voldsom en oplevelse. Men virkeligheden er mangfoldig, og folks oplevelser og reaktioner ligeså. På samme måde er »Did You Ever Have a Family« en roman om sorg. Og om hvordan den opleves helt forskelligt.

Og bogens tema, nemlig hvad menneskelighed er, kan bruges i denne tid. Ligesom betydningen af familie. Både den, som vi er født med, men ikke mindst den familie, som vi selv skaber med de mennesker, som vi møder på vores vej.

Vi står nu over for at skulle rejse os som samfund, fordi de økonomiske spor efter krisen vil være hårde og sandsynligvis langvarige. Mange, mange mennesker har mistet deres arbejde. Andre mennesker har set deres livsværk styrte i ruiner – at hjælpe dem til at rejse sig vil kræve meget af os som samfund. Men det vil ikke mindst kræve noget af os som mennesker.

I Bill Cleggs fortælling møder vi en række skæbner, som på hver deres måde er blevet ramt af ulykken – og har skullet hele sig selv. Mennesker, der finder vej igen, fordi andre er der for dem.

Der er den unge Luke, som efter uretmæssigt at have siddet i fængsel lykkes med at etablere sin egen gartnervirksomhed. Faderen George, hvis søn bliver narkoman. Mødrene June og Lydia, som på hver deres måde svigter deres børn.

Vi møder kvinden, som gør rent på det motel, hvor June søger tilflugt, som bringer hende hjemmelavet suppe og langsomt bringer hende tilbage til livet. George, som giver den unge Lydia – fanget i et voldeligt ægteskab – den sprække af varme og kærlighed, som sætter hende i stand til at vride sig fri.

Alle finder de en vej tilbage, fordi et eller flere medmennesker rækker ud.

Rough as life can be, I know in my bones we are supposed to stick around and play our part. Even if that part is coughing to death from cigarettes or being blown up young in a house with your mother watching. And even if it's to be that mother. Someone down the line might need to know you got through it. Or maybe someone you won't see coming will need you.

Viljen til at gøre det nødvendige

Lige nu er der med garanti én eller flere i din omgangskreds, som har brug for en kop kaffe og en samtale om, hvor de skal finde deres næste job eller finde finansiering til deres nye idé. Og der er endnu flere, som du kan hjælpe med at tænke i efter- og videreuddannelse.

Vi ved, at det især er dem med mindst uddannelse, som har brug for mest motivation til at tænke i formel kompetenceudvikling – men også at der er en vilje, hvis vi starter den vigtige samtale, stiller de rigtige spørgsmål, som kan vise vejen.

Politik og rammer er vigtige. Men endnu vigtigere er det enkelte menneskes vilje til at finde frem til og gøre det svære, det nødvendige og det rigtige.

På den måde har vi alle en andel i og et ansvar for, at Danmark kommer stærkere ud af krisen. For vi har alle kapaciteten til at række ud og hjælpe. Måske er det lige præcis dét, som vi lærer i kriser som denne: Det at være menneske handler om fællesskab, empati og omsorg – også for dem uden for vores egen familie eller allernærmeste omgangskreds.

Lad os handle på den følelse. Vise verdenen og vores medmennesker, at vi kerer os om dem.