Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

A.P. Møller, bitcoin, Elon Musk og hvorfor verden er af lave

Tesla gør det igen. Tidligere på ugen meddelte elbilproducenten, at den har købt bitcoin for 9,3 milliarder kroner. Den finansielle verden er af lave – måske lidt kontrafaktisk historie kan illustrere absurditeten.

Teslas Elon Musk høster beundring og anerkendelse for Teslas investering i bitcoin for milliarder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tillad mig at gøre noget skørt. I det følgende vil jeg direkte sammenligne Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, med elbilproducenten Tesla. Det er skørt, fordi de to forretningsmodeller intet har med hinanden at gøre. Og dog.

De tørre tal i de netop aflagte regnskaber er ikke så forskellige, som børsværdierne af de to virksomheder indikerer. Sidste år omsatte A.P. Møller - Mærsk for 234 milliarder kroner, mens Tesla omsatte for 193 milliarder kroner.

Ud af A.P. Møller - Mærsks omsætning formår selskabet at komme ud med lige godt 50 milliarder kroner i det primære driftsresultat (EBITDA). Tesla er også her lidt mindre med en EBITDA på knap 36 milliarder kroner.

Det hører med til historien, at Tesla selvsagt vokser markant hurtigere end det gamle rederi på alle parametre. Men hvordan aktiemarkedet alligevel vurderer Tesla til at have en markedsværdi på 4.770  milliarder kroner er mig en gåde. A.P. Møller - Mærsk har en markedsværdi på 242 milliarder kroner.

I øvrigt har det altid undret mig, at markedsværdier fra tid til anden sammenlignes med et lands bruttonationalprodukt, da sidstnævnte i grove træk måske snarere svarer til omsætning. Men for fornøjelsens skyld leger jeg med. Værdien af Tesla svarer til bruttonationalproduktet i Schweiz. Værdien af A.P. Møller - Mærsk svarer til BNP i det lille, fattige sydamerikanske land Bolivia.

Dybt kontroversiel kryptovaluta

Fun facts er der nok af, når det handler om Tesla. Men som overskriften antyder, er det egentlig ikke ærindet med denne kommentar. Vi skal se lidt nærmere på en forretningsmæssig beslutning i elbilproducenten i den forgangne uge.

I mandags offentliggjorde Tesla nemlig, at man har købt bitcoin for 9,3  milliarder kroner. Man brugte altså en tredjedel af det primære driftsresultat på en kryptovaluta, som godt nok er den mest udbredte i verden. Samtidig bebudede Tesla, at man ønsker, at kunderne engang i fremtiden skal kunne betale for deres biler med bitcoin. Der skulle altså ligge en strategisk overvejelse bag. Bemærk, at det ikke er personen Elon Musk, der køber bitcoin, men selve selskabet Tesla.

Musk er godt nok stifter af dette imponerende selskab. Han er også administrerende direktør og ligeledes den største aktionær, men dog »kun« med en aktiepost, der udgør 17,8 procent af aktiekapitalen – i øvrigt en aktiepost, der er tilstrækkelig til at gøre ham til verdens rigeste person lige nu.

Tilbage til bitcoin. Kryptovalutaen er fortsat dybt kontroversiel. I en artikelserie på Euroinvestor har investoren og rådgiveren Niclas Faurby udførligt beskrevet, hvordan den nye digitale valuta hverken er slået igennem som betalingsmiddel eller som en holdbar erstatning for andre alternative måder at opbevare kapital på, herunder et aktiv som ædelmetallet guld.

For at anskueliggøre, hvor særegen beslutningen om at investere i bitcoin egentlig er, vil jeg forsøge mig med et lille stykke kontrafaktisk historieskrivning. Metoden er ikke kun for skønlitterære forfattere, men bliver rent faktisk brugt af historikere til at belyse særlige hændelser ved at stille spørgsmålet, »hvad nu hvis …?«.

Så hvad nu hvis A.P. Møller - Mærsk havde købt bitcoin for 9,3 milliarder kroner?

Forskellen på Elon Musk og Søren Skou

Som verdens største containerrederi opererer virksomheden i selv de mest afsondrede afkroge af kloden. Så vidt vides bruges der stadig fax i visse transaktioner. Så sent som ved det store hackerangreb i 2017 blev de gamle maskiner i hvert fald støvet af. Samtidig har selskabet i flere år arbejdet for at opbygge sit eget netværk baseret på blockchain for at mindske bureaukratiet med det virvar af papirer, gebyrer og toldsatser, der følger med, når containere skal flyttes fra den ene ende af verden til den anden. A.P. Møller - Mærsk afregner alt i dollar og rapporterer regnskabstal i dollar. Mængden af valutatransaktioner må være enorm.

Så hvorfor egentlig ikke forberede sig til fremtiden og købe bitcoin?

Her er, hvad der ville ske:

Administrerende direktør Søren Skou ville have udløst en af de største danske erhvervsskandaler i nyere tid. Bestyrelsen ville ryge op i det røde felt, og perlerækken af danske pensionskasser med ATP i front ville kræve redegørelser og forklaringer, og de mest ESG-orienterede investorer ville kræve Søren Skous øjeblikkelige afgang. Ikke nok med, at selskabet havde fyret en stor del af den frie pengestrøm af på en finansielt ekstremt risikabel valutatransaktion – bitcoin er også velkendt for at være en af de største CO2-udledere. Den enorme regnekraft, som kræves for at skabe flere bitcoin, udløser et skyhøjt energiforbrug.

Søren Skou ville med ét slag blive persona non grata i dansk erhvervsliv.

Elon Musk høster nu i stedet fornyet anerkendelse fra sine tusinder af fans på Twitter og aktionærer på Wall Street. Manden kan noget helt særligt. Man kigger på fænomenet Musk med lige dele beundring, fascination og bekymring.

Verden er af lave.