Kommentar

Amerikansk økonom: Aggressiv finanspolitik under coronakrisen var skyld i inflationen

USA kørte for længe med for aggressiv en pengepolitik. Men den mest sandsynlige årsag til de seneste måneders kraftige prisstigninger var en finanspolitik, som har været ekstraordinært lempelig. Finanskrisen i 2008 blev trods alt også håndteret med en aggressiv pengepolitik, men alligevel rørte inflationen knap nok på sig i ti år.

Mange peger fingre ad USAs centralbankchef, Jerome Powell, for at have sovet i timen, mens inflationen bragede op i det højeste niveau i 40 år. Men det er nok snarere den kraftige forøgelse af statsbudgettet under coronakrisen, der er mest skyld i den høje inflation, mener den amerikanske økonom Robert Barro. Arkivfoto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix Mandel Ngan

Da jeg begyndte at tænke over, hvad der udløste den markant højere inflation, der har været i USA siden slutningen af 2020 og frem til nu, var mit første instinkt at fokusere på en aggressiv pengepolitik. Det følger de berømte ord fra økonomen Milton Friedman om, at »inflation er altid og alle steder et monetært fænomen«.

Men selvom pengepolitik er vigtig, har en aggressiv finanspolitik måske denne gang været endnu vigtigere.

Andre læser også

  • Kommentar
    Abonnement
    Derfor skal du være glad for at renterne pisker i vejret – en guide til nervøse boligejere
  • Økonomi
    Abonnement
    Økonomer afliver regeringens fortælling om en stram finanslov: »Forøger inflationsproblemet«
  • Kommentar
    Abonnement
    Simon Kollerups pristjek afslører et grænseløst hykleri – kløften mellem regering og erhvervsliv har aldrig været dybere