Alle taler om, hvornår de tektoniske plader skifter på markedet – det er NU

Investorer har længe brudt deres hjerner med, hvornår de traditionelle virksomheder igen kan hamle op med vækstvirksomhederne på aktiemarkedet. Ganske ubemærket er udviklingen i fuld gang. Uden at rydde forsider er det nu valueaktier, der er de hotteste på markedet.

Vækstaktierne er steget vildt under coronakrisen, men efter det amerikanske valg er de traditionelle valueaktier begyndt at tage revanche. Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix

Aktiemarkedet har i årevis været præget af en uhyre interessant kamp i kampen. To store investeringsstile har kæmpet om afkastet: vækstaktier og værdiaktier.

På den ene side er vækstaktierne repræsenteret ved teknologi, disruption og virksomheder inden for grøn omstilling. På den anden side har vi værdiaktier eller »valueaktier«, som de også kaldes.