Aktiemarkedet har – med enkelte bølgeskvulp undervejs – fortsat sin bemærkelsesværdige himmelflugt de seneste uger. Den gode aktiestemning synes ingen ende at tage. Og der er flere gode argumenter for, at markedet vil fortsætte opad, om end turen næppe bliver en lineær fornøjelse.
For det første indikerer data, at den indledende fase af den økonomiske genrejsning er mere V-formet, end de fleste investorer havde ventet for et par måneder siden. Generelt har makrodata kontinuerligt overrasket til den positive side.