Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Årets ord i Tyskland: Zeitenwende eller kolde brusebade?

Tårnhøje energipriser og præsident Putins klemme på de vitale gasforsyninger til Europa vil ramme tyskerne særligt hårdt. Derfor taler politikerne pludselig om længden og temperaturen på tyskernes brusebade, mens den langsommelige vej mod nye energiformer skal tages under grundig behandling.

Udsigten til gasmangel i den tyske industri kan få alvorlige konsekvenser for danske eksportvirksomheder og dermed dansk økonomi, skriver Susanne Hyldelund, Danmarks ambassadør i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi er kun godt halvvejs i 2022, og vi må allerede nu konstatere, at der bliver trængsel på listen, når årets »ord« skal kåres her i Tyskland.

For få måneder siden var jeg sikker på, at det nok skulle blive »Zeitenwende« – og det er stadig et stærkt bud – men situationen har udviklet sig, og lige nu er også »Tankrabat« og »9-Euro Ticket« i spil. De to begreber hænger sammen og afspejler, hvad man internt i regeringen kan blive enige om for at gøre det lidt lettere at være tysker.

Det er nemlig blevet markant dyrere at være tysk forbruger de seneste mange måneder. Og når regeringen omfatter både det liberale FDP og De Grønne, ja, så skulle der gives støtte til både privatbilismen og den kollektive trafik. Derfor er der en midlertidig nedsættelse af afgifterne på benzin/diesel sammen med et godt tilbud på billig offentlig transport hele sommeren.

Har det virket? Jeg er ikke sikker. Benzinen er ikke sådan rigtig blevet billigere, og togene er bare endnu mere overfyldte, men i det mindste er de ikke aflyst i samme grad, som vi ser det hos luftfartsselskabet Lufthansa.

Opgør med plejer

Et friskt bud på endnu et begreb, der kan indtage førstepladsen er »kolde brusebade«. Årsagen er så at sige det samme som de andre: krigen i Ukraine har i Tyskland på alle områder været et opgør med plejer. Tyskland har stoppet gasledningen Nord Stream 2, er med på stærke EU-sanktioner mod Rusland og leverer våben til et land i krig. Og så er det ikke mindst et opgør med mange års energipolitik.

Der har bredt i samfundet indfundet sig en grundlæggende erkendelse af, at mange års ønske om at stige ud af atomkraft og kul samtidig var koblet til en ret massiv afhængighed af russisk naturgas. Og selvom der arbejdes på at finde andre leverandører, så er Tyskland i den situation, at russisk gas stadig udgør en betydelig del af den energi, som varmer det tyske vand op og får industriens pumper og turbiner til at snurre.

Tyskland er ikke længere selv herre over, hvor hurtigt de russiske leverancer flyder – den magt har Putin og energigiganten Gazprom jo fortsat. Allerede nu er forsyningerne lavere, end de plejer, og det går lidt for langsomt med at få fyldt lagrene op. Og priserne stiger og stiger. Derfor skal der spares på vand og varme. Og derfor bliver der lige nu talt rigtigt meget om kolde brusebade. Hvor længe, hvor koldt, hvor hurtigt?

Og toppolitikerne diskuterer seriøst på det sociale medie Twitter, om brusebade ikke maksimalt bør vare fem minutter.

Natsænkning af temperaturen i diverse bygninger og lejligheder skal bidrage med deres del af energibesparelsen, og masser af varmepumper skal stå for at elektrificere opvarmningen. Senest blev det besluttet at reaktivere udfasede kulkraftværker for at spare på gassen til elproduktionen. Dertil kommer en super ambitiøs udbygning af sol, land- og havvind.

Men ting tager tid – ikke mindst i grundige Tyskland, hvor regulering og forvaltning på mange niveauer helt sikkert kan speedes op med ny lovgivning, men hvor det også er en del af dna'et at gøre sig umage og passe på med ikke at begå fejl. Forvent derfor ingen mirakler i forhold til, hvor hurtigt der bliver rykket på nye investeringer og grøn omstilling.

Produktionen kan blive sænket

Men i den store tyske industri er det ikke nok at sænke temperaturen. Det kan også blive nødvendigt at sænke produktionen, og så kommer vi ikke kun til at tale om tab af personlig komfort, men om tab af vigtige BNP-point og dermed om en økonomi i recession. Mange af de tunge sektorer er dybt afhængige af gas, for eksempel inden for produktion af glas, kemi, stål og cement.

Jeg besøgte for et par måneder siden en dansk virksomhed i det sydvestlige Tyskland, som allerede der var gået i gang med at planlægge opførelse af olietanke ved siden af det gasanlæg, som står lige ved siden af virksomhedens parkeringsplads. Bare for en sikkerhedsskyld, hvis det kommer til at knibe med gassen ...

Og sådan er der mange virksomheder i Tyskland, der i øjeblikket prøver at lave en plan B for at holde produktionen kørende.

For mange virksomheder er det bare ikke en mulighed at skrue lidt ned for produktionen eller købe olie. Procesindustrien kræver en konstant input af gas – og lige nu er der stor usikkerhed om, hvad gassen kommer til at koste, og hvor den skal komme fra.

Det får betydning for tysk økonomi, hvis lagrene ikke er fyldt op, inden de lejede, flydende lng-terminaler fra starten af 2023 kan dække en del af behovet. Og fordi Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, så får det også betydning for os: både når vi skal eksportere til en tysk industri, der er usikker på fremtiden, og når vi skal importere vigtige komponenter og ingredienser til vores egen industri, som måske slet ikke kan produceres eller måske skal købes til højere priser.

Også i Danmark kan vi derfor hurtigt komme til at mærke effekterne af de kolde bade syd for grænsen.